
En 5 minutters vejrtrækningsøvelse kan sænke blodtrykket bedre end træning og medicin viser nyt studie fra et amerikansk universitet.
Det kan lyde som en smart gimmick fra det hedengangne TV-shop.
I løbet af kun fem minutter om dagen – cirka den tid det tager at tage 30 dybe vejrtrækninger – kan en simpel åndedrætsøvelse sænke blodtrykket, øge vaskulær sundhed og kraftigt reducere risikoen for at udvikle alvorlig kardiovaskulær sygdom. (sciencealert.com)
University of Colorado har dokumenteret, hvordan man ved hjælp af en relativ kort indsats og et lille apparat kan opnå betydelige sundhedsfordele, sænke blodtrykket og styrke sin generelle fysiske form.
Studiet, der er offentliggjort i Journal of the American Heart Association, beviser, at den ultra-tidseffektive øvelse kendt som High-Resistance Inspiratory Muscle Strength Training (IMST) kunne spille en central rolle i at hjælpe aldrende voksne med at undgå hjerte-karsygdommme, der er den største dræber i den vestlige verden.

Langt over halvdelen af alle voksne over 50 år har for højt blodtryk, og det bringer dem i risiko for at dø af hjerte-karsygdomme.
Det er imidlertid kun lidt under halvdelen i denne gruppe, der dyrker motion nok til at undgå disse sygdomme.
Her kan den nye teknik have en stor effekt. I virkeligheden kan man lave øvelserne, mens man sidder og ser TV i sofaen, og det bedste af det hele er, at metoden derudover forbedrer ens fysiske form. Man vil i princippet blive bedre til at løbe et marathon.
Man skulle med den nye teknik kunne forbedre sine kognitive og sportslige præstationer, forbedre sin søvn og mindske stress.
”Der er mange livsstils strategier som vi ved kan hjælpe mennesker med at opretholde kardiovaskulær sundhed, når de bliver ældre. Men virkeligheden er, at de tager meget tid og mange kræfter og kan være dyre og svære for nogle mennesker at få adgang til,” udtaler hovedforsker på studiet Daniel Craighead, forskningsprofessor ved Institut for Integrativ Fysiologi. “IMST kan udføres på fem minutter i dit eget hjem, mens du ser tv.”

Forskerne kender ikke fuldt ud alle mekanismerne for, hvordan IMST kan frembringe alle de sundhedsfordele, men det er muligt, at åndedrætsøvelserne får cellerne i blodkarrene til at producere mere nitrogenoxid, hvilket hjælper musklerne med at slappe af og forbedrer blodgennemstrømningen.
“At tage dybe vejrtrækninger med en vis modstand giver en ny og ukonventionel måde at generere fordelene ved motion og fysisk aktivitet,” skriver forskere fra Mayo Clinic, der ikke var involveret i studiet, i en kommentar til forskningen. (Journal of the American Heart Association)
Metoden med IMST skal stadig testes i større forsøgsgrupper, før den bliver en del af en generel anbefaling.
Studiet og forsøgene der har potentiale til at hjælpe millioner af mennesker er støttet af det amerikanske National Institute on Aging.
Se evt. videoen fra University of Colorado:
Relaterede artikler:
Type 1 diabetes kan sandsynligvis snart udryddes med ny stamcellekur
Kaffe kan reducere risikoen for flere alvorlige sygdomme og øge mentalt velbefindende
Stoffet MDMA godkendes snart i behandlingen af PTSD efter overbevisende resultater
Ny type vaccine kan måske udrydde alle sygdomme: Vi står overfor en medicinsk revolution
Kilder: Journal of the American Heart Association, neurosciencenews.com, sciencedaily.com, sciencealert.com, usnews.com, colorado.edu.