Ruslands styrker i Ukraine ville blive udslettet som svar på et evt. nukleart angreb ifølge tidligere amerikansk topgeneral

Tidligere topgeneral og CIA-direktør, David Petraeus

Den tidligere amerikanske topgeneral og senere CIA-direktør, David Petraeus vurderer, at alle de russiske styrker i Ukraine inklusive deres Sortehavsflåde ville blive udslettet som svar på et evt. nukleart angreb med taktiske atomvåben. (The Guardian)

Dette svar vil ifølge militære eksperter og Petraeus kunne opnås uden brug af nuklear gengældelse. USA og NATO er Rusland langt overlegen, ikke mindst hvad angår præcisionsvåben.

Petraeus kommer med udtalelserne i et interview på ABC News, og ifølge ham er overstående scenarie det mest sandsynlige svar på evt. russisk anvendelse af taktiske atomvåben.

David Petraeus understregede, at han ikke har talt med den nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan om USA’s sandsynlige reaktion på nukleare eskalering fra Rusland, som embedsmænd i administrationen har sagt er blevet meddelt gentagne gange til Moskva.

Petraeus udtalte til ABC News: “Bare for at give en hypotese, ville vi reagere ved at lede en Nato – en kollektiv – indsats, der ville fjerne enhver russisk konventionel styrke, som vi kan se og identificere på slagmarken i Ukraine og også på Krim og alle deres skibe i Sortehavet.”

Et angreb med taktiske A-våben ville være så horribelt, at det ikke ville kunne gå ubesvaret hen, men det vil ikke betyde nuklear gengældelse, ifølge Petraeus.

Den tidligere topgeneral udtalte desuden om Putins nuværende situation:

Ukrainsk modoffensiv får russiske styrker til at kollapse

“Den virkelighed han står overfor på slagmarken er, tror jeg, irreversibel. Ingen grad af kaos mobilisering, hvilket er den eneste måde at beskrive det på; ingen grad af annektering; ingen grad af selv tilslørede nukleare trusler kan faktisk få ham ud af denne situation.”

”På et tidspunkt bliver der nødt til at være erkendelse af dette. På et tidspunkt bliver der nødt til at være en form for begyndelse af forhandlinger, som den ukrainske præsident Zelenskiy har sagt, vil være den ultimative afslutning.”

Men, advarede Petraeus, “Det kan stadig blive værre for Putin og for Rusland. Og selv brugen af ​​taktiske atomvåben på slagmarken vil slet ikke ændre dette.” Alligevel tilføjede han, at man er nødt til at tage truslen om atomvåben alvorligt.

Det skal understreges, at David Petraeus udtalelser er hans egen vurdering, og ikke officielle udtalelser fra USA og NATO.

 

Relaterede artikler:

Putins mulige efterfølgere står klar i kulissen ifølge anerkendt Ruslands ekspert

Ukrainekrigen: Bag det komplekse net af Ruslands rivaliserende efterretningstjenester

 

 

Kilder: ABC News, The Guardian.

.



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her