Kærlighedshormonet oxytocin kan måske reparere et skadet hjerte viser ny forskning

Kilde: Frontiers

Oxytocin kan måske reparere et skadet hjerte

Oxytocin, et hormon forbundet med tilknytning og kærlighed, kan sandsynligvis hjælpe med at helbrede celleskader efter et hjerteanfald.

Forskere fra Michigan State University har fundet ud af, at oxytocin stimulerer stamceller fra hjertets ydre lag, der migrerer ind i mellemlaget, hvor de udvikler sig til specielle muskelceller, der genererer de vigtige hjertesammentrækninger.

Hjertecellerne, kardiomyocytter dør typisk i stort antal efter et hjerteanfald. Fordi de er højt specialiserede celler, kan de ikke genopbygge sig selv. Men tidligere undersøgelser har vist, at en undergruppe af celler i epicardiet kan gennemgå omprogrammering til at blive stamlignende celler, kaldet Epicardium-derived Progenitor Cells (EpiPCs), som ikke kun kan regenerere kardiomyocytter, men også andre typer hjerteceller.

Forskere i det nye studie anvendte oxytocin på beskadiget organvæv og håber på, at processen en dag kan hjælpe med at behandle ofre for hjerteanfald.

Neurohormonet oxytocin er kendt for at fremme sociale bånd og skabe behagelige følelser, for eksempel fra kunst, motion eller sex. Men hormonet har mange andre funktioner, såsom regulering af amning og livmoder sammentrækninger hos kvinder og regulering af ejakulation, sædtransport og testosteron produktion hos mænd.

Oxytocin udskilles bl.a. ved kram på over 30 sekunder, hvorfor det også kaldes kramme-hormonet eller kærligheds-hormonet.

Skadede celler efter hjerteanfald er svære at genskabe

Forskerne fra Michigan State University påviste, at i zebrafisk og humane cellekulturer har oxytocin endnu en uanet funktion; det stimulerer stamceller afledt af hjertets ydre lag (epicardium) til at migrere ind i dets mellemlag (myokardium) og der udvikles ind i kardiomyocytter, muskelceller, der genererer hjertesammentrækninger. (Frontiers Science News)

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift, Frontiers in Cell and Developmental Biology.

“Her viser vi, at oxytocin, et neuropeptid også kendt som kærlighedshormonet, er i stand til at aktivere hjertereparations mekanismer i skadede hjerter i zebrafisk og menneskelige cellekulturer, hvilket åbner døren for nye potentielle behandlinger til hjerte regenerering hos mennesker,” udtaler Dr. Aitor Aguirre, studiets hovedforsker og assisterende professor ved Institut for Biomedicinsk Teknik ved Michigan State University.

Hjerte-kar sygdomme er en af ​​de største dødsårsager på verdensplan og fører ofte til massiv hjerteskade og tab af milliarder af hjertemuskelceller og tilhørende kar.

Vigtig forskning har i de sidste 2 årtier imidlertid vist, at disse tabte celler delvist kan regenereres af epicardiet. Det nye studie er endnu et skridt på vejen, selvom der er lang vej endnu til, at forsøgene kan realiseres til en egentlig behandling på mennesker.

Dr. Aguirre udtaler: “Disse resultater viser, at det er sandsynligt, at stimuleringen af ​​oxytocin af EpiPC-produktion er evolutionært bevaret hos mennesker i et betydeligt omfang. Oxytocin er meget udbredt i andre behandlinger, så anvendelse til patienter efter hjerteskade er ikke urealistisk. Selv hvis hjerteregenereringen kun er delvis, kan fordelene for patienterne være enorme.” (Frontiers Science News)

 

Relaterede artikler:

Type 1 diabetes kan sandsynligvis snart udryddes med ny stamcellekur

Kærlighedshomonet oxytocin kan sandsynligvis kurere demens og alzheimers viser ny forskning

Forskere skruer hudcellers alder tilbage med 30 år med ny teknologi

 

Kilder: Frontiers in Cell and Developmental Biology, neurosciencenews.com, livescience.com, The Telegraph, Frontiers Science News.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her