Særlige fisk og olier selv i små mængder forbedrer din hjerne viser ny forskning

Selv små mængder forbedrer indlæring og hukommelse

Indtagelse af særlige fisk og fiskeolier spiller en noget større rolle for vores evne til at tænke og i at undgå demens og Alzheimers, end først antaget viser ny amerikansk forskning.

At spise laks, torsk, tun, sild eller sardiner holder din hjerne sund og din hjernekapacitet smidig som midaldrende, viser det nye studie fra University of Texas.

Undersøgelsen dokumenterer, at de forsøgsdeltagere hvis røde blodlegemer indeholdt højere koncentrationer af omega-3 fedtsyrer, havde en bedre hjernestruktur og kognitiv funktion end andre i alderen 40-60 år.

Hvis du har en kost, der indeholder nogle omega-3 fedtsyrer, beskytter du allerede din hjerne for de fleste af indikatorerne af hjernens aldring, som vi ser hos midaldrende, udtaler Claudia Satizabal, Ph.D. og adjunkt ved Institut for Alzheimers og neurodegenerative sygdomme ved UT Health. Satizabal er hovedforfatter på undersøgelsen.

Undersøgelsen der inkludrede 2.183 forsøgsdeltagere uden demens og tidligere slagtilfælde fandt, at højere omega-3-indeks var forbundet med større hippocampus-volumenen. Hippocampus er en struktur i hjernen, der spiller en stor rolle for indlæring og hukommelse.

DHA og EPA beskytter og forbedrer hjernen

Indtagelse af mere omega-3 var også forbundet med bedre abstrakt ræsonnement eller evnen til at forstå komplekse begreber ved hjælp af logisk tænkning. (University of Texas, Health)

“Omega-3 fedtsyrer såsom EPA og DHA er vigtige mikronæringsstoffer, der forbedrer og beskytter hjernen,” udtaler Ph.D. Debora Melo van Lent.

Forskerne ved ikke helt, hvordan DHA og EPA beskytter hjernen. En teori er, at disse fedtsyrer er nødvendige i neuronernes membran. Når de erstattes med andre typer fedtsyrer er det, at neuroner (nerveceller) bliver ustabile. En anden forklaring kan have at gøre med de anti inflammatoriske egenskaber DHA og EPA har.

”Det er komplekst. Vi forstår ikke alt endnu, men vi viser, at hvis du på en eller anden måde øger dit forbrug af omega-3 selv med en lille smule, beskytter du din hjerne,” udtaler Satizabal.

Flere andre studier har også vist, at fisk er virkelig godt for hjernen. Mere præcist er det at spise fisk regelmæssigt forbundet med en reduceret risiko for Alzheimers sygdom. Denne fordel findes på trods af, at folk, der spiser mere fisk har højere niveauer af kviksølv i hjernen. Tilsyneladende er niveauerne af kviksølv for lave til at forårsage skade, og fordelene ved at spise fisk opvejer let enhver risiko.

Omega-3-fedtsyrer er en type fedt, kroppen ikke selv kan producere, og den findes også i plantebaserede produkter såsom hør- og chiafrø, valnødder, sojabønner, avocado, rosenkål og tang.

Animalsk omega-3 kommer blandt andet fra vildtfanget laks, makrel, sild, regnbueørred, stenbider, hellefisk, østers og rejer.

Det nye studie er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Neurology.

 

Relaterede artikler:

6 tips til bedre well-being og trivsel om vinteren ifølge læsere og eksperter

Forskere har opdaget en metode til at danne nye hjerneceller og genoprette hukommelsestab fra Alzheimers

Særlig muskel og øvelse kan fremme fedtforbrændingen i timevis mens man sidder viser nyt studie

Vi har hårdt brug for en ny landbrugsrevolution siger Nobelprisvinder og tidligere energiminister

Havets tangskove absorberer lige så meget CO2 som Amazonas og kan måske brødføde verden

Skiftet til grøn energi kan spare billioner af kroner viser nyt stort Oxford studie

Vi står midt i et kapløb mellem Armageddon og en gylden klimafremtid ifølge flere eksperter

Olieselskaber tjener ublu summer på energikrisen og må brandskattes ifølge FN

Historisk vendepunkt i CO2 udledningen sker allerede i 2025 ifølge Det Internationale Energiagentur

Hvis du køber genbrugstøj har du sandsynligvis stil, ifølge nyt studie

Granatæbler booster immunsystemet og kræftbekæmpende T-celler viser tysk studie

 

Kilder: University of Texas, American Academy of Neurology, forbes.com, sund-forskning.dk, sciencedaily.com.

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her