Hvaler taler på lignende måde som mennesker gør viser nyt banebrydende studie

Hvalers sprog ligner menneskers sprog mere end hidtil antaget. Billede: Pukkelhvaler. Flickr, Creative Commons.

En ny banebrydende undersøgelse har afsløret, at hvalers komplekse sang og lyde ikke blot er tilfældige vokaliseringer, men faktisk følger de samme sproglige principper, som mennesker bruger i deres tale. Forskningen, ledet af postdoktor Mason Youngblood fra Stony Brook University, viser, at mange hvalearter strukturerer deres lyde for at maksimere effektiviteten, præcis som mennesker gør.

Effektiv kommunikation i havets dyb

Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, analyserede vokalsekvenser fra 16 hvalarter og sammenlignede dem med 51 menneskelige sprog. Dr. Youngblood og hans forskerteam fandt, at 11 af de undersøgte hvalarter følger Menzerath’s lov, som siger, at længere vokalsekvenser består af kortere elementer – en metode, der gør kommunikationen mere effektiv. Desuden viste visse arter, som blåhvaler og pukkelhvaler, også tegn på Zipf’s lov om forkortelse, hvilket betyder, at ofte anvendte lyde er kortere – præcis som de mest almindelige ord i menneskelige sprog.

“Jeg finder det fascinerende, at kommunikation udvikler sig på lignende måder på tværs af arter, selv når formålet er vidt forskelligt,” siger Dr. Youngblood. “Pukkelhvaler og grønlandshvaler synger for at tiltrække partnere, delfiner og spækhuggere bruger kald til at koordinere sig med hinanden, mens kaskelothvaler producerer kliklyde for at identificere deres klaner. Alligevel viser mange af deres vokalsekvenser de samme effektivitetsmønstre som menneskeligt sprog, hvilket antyder, at behovet for at kommunikere med mindst mulig indsats er udbredt blandt dyr.” (Stony Brook University)

Ikke alle hvaler følger de samme mønstre

Mens mange hvalarter viser sproglige ligheder med mennesker, er der også undtagelser. Forskningen viste, at visse delfinarter, især Cephalorhynchus-delfiner (en gruppe små delfinarter), ikke følger disse effektivitetsprincipper. Dette skyldes muligvis, at de i højere grad benytter ultralyd til at undgå rovdyr frem for at optimere kommunikationen.

Selv inden for en enkelt art kan der være variationer. For eksempel komprimerer spækhuggere deres kald, men ikke de mindre elementer inden i dem. Disse forskelle antyder, at effektiv kommunikation ikke er en universel regel, men snarere formes af en kombination af biologi, adfærd og miljø.

Hvalers vokaliseringer afslører komplekse mønstre

Tidligere troede forskere, at det kun var mennesker, der brugte specifikke sprogmønstre for at lette kommunikation og indlæring. Men denne undersøgelse afslører, at hvaler også organiserer deres lyde på måder, der gør det lettere at forstå og lære dem. Ligesom mennesker bruger bestemte ord hyppigere end andre, har hvaler også gentagne sekvenser, der gør deres kommunikation mere forudsigelig. Dette kan spille en nøglerolle i, hvordan unge hvaler lærer at kommunikere med deres artsfæller.

“Vi vidste allerede, at hvaler lærer sange og lyde fra hinanden, men det nye her er, at deres vokaliseringer også har en struktur, som gør dem mere effektive og lette at huske – ligesom vores sprog,” forklarer Dr. Youngblood.

Hvalers lydunivers – højere end lyd fra jetfly

Blåhvaler kan lave lyde der er højere end et lyden af et jetfly.

Hvaler benytter sig af en bred vifte af lyde til kommunikation, herunder støn, snorkelyde, kvidren og skrig, som ofte betegnes som hvalsang.

Blåhvaler producerer de højeste hvallyde, der kan være højere end lyden fra jetfly.

Selv mindre hvaler og delfiner kan lave kliklyde, der er lige så høje som et skud fra en pistol.

Mennesker kan ikke høre alle hvallyde, da nogle ligger på frekvenser, vi ikke kan opfange.

Hvaler bruger ikke kun lyd – de slår også deres haler og finner mod vandoverfladen for at kommunikere nonverbalt. (BBC)

Hvad betyder dette for forståelsen af dyrekommunikation?

Denne opdagelse åbner døren for et nyt perspektiv på, hvordan dyr kommunikerer. Tidligere mente forskere, at komplekse sproglige mønstre var unikke for mennesker, men denne undersøgelse tyder på, at mange dyr måske har lignende strukturer i deres kommunikation. Hvis hvaler har udviklet effektive kommunikationsmetoder, kan det betyde, at også andre arter bruger lignende principper.

“Dette er et vigtigt skridt mod at forstå, hvordan sprog og kommunikation udvikler sig på tværs af arter. Det kan endda hjælpe os med at forstå, hvordan de første mennesker udviklede talesprog,” siger Dr. Youngblood.

Kan kunstig intelligens hjælpe os med at oversætte hvalsprog?

Det er ikke urealistisk at tro, at kunstig intelligens (AI) kan hjælpe forskerne med at afkode hvalers kommunikation, men hvor langt vi kan komme er stadig uvist. Som studiet fra Stony Brook University viser, kan AI finde sproglige principper i hvalers lyde, ligesom dem, vi ser i menneskelig tale. OpenAI og Google DeepMind arbejder i øjeblikket på projekter, hvor neurale netværk analyserer dyrs kommunikation i en skala, vi aldrig før har haft adgang til. AI kan identificere mønstre og koble lyde til adfærd, men en direkte oversættelse til menneskesprog er nok mindre sandsynlig. Hvalers vokaliseringer er sandsynligvis mere følelsesbaserede og situationsbestemte end menneskelig struktureret sprog. Kunstig intelligens kan dog skabe en “ordbog” over hvallyde, hvilket kan bringe os tættere på at forstå deres kommunikation i grove træk.

Mere end blot hvalsang

Forskningen viser, at hvalers kommunikation er langt mere struktureret, end man tidligere har troet. De følger sproglige principper, som også findes i menneskelig tale, hvilket tyder på, at behovet for effektiv kommunikation er en fælles evolutionær drivkraft på tværs af arter.

Denne opdagelse giver ikke kun indsigt i, hvordan hvaler kommunikerer, men også i, hvordan kommunikation generelt udvikler sig i dyreriget – og måske endda i os selv.

Relaterede artikler: