En af de mest værdiskabende evner i vores samfund, er paradoksalt nok ved at blive en sjældenhed. Evnen til dyb koncentration er den egenskab, der i mange job skaber virkelig værdi.
Det er i tilstanden af maksimal og uforstyrret koncentration, hvor man kan strække sine kognitive evner til det yderste, og hvor man kan udvikle, og skabe ting af høj kvalitet.
Og alle kan lære det. Det er noget som i virkeligheden ligger dybt i de fleste, og når man lærer at mestre det, kan man nå utrolige resultater. Der er efterhånden opstået en ny bølge og kontrarevolution imod vores distræte og forstyrrede arbejdsliv.
Bogen, Deep Work: Rules for Focused Success in a Distracted World, skrevet af Cal Newport, har vakt stor opsigt, og skabt en vigtig diskussion om, hvordan vi indretter vores arbejdsmiljøer, der ofte er præget af mange distraktioner, der hæmmer både muligheden og evnen til den dybe koncentration og fokus.
Deep work er evnen til at fokusere uden distraktion på en kognitivt krævende opgave. Det er en færdighed, der giver mulighed for, hurtigt at beherske kompliceret information og producere bedre resultater på kortere tid. Forfatteren trækker bl.a. på hjerneforskningen og henviser til psykologiske eksperimenter på området. Evnen til at toppræstere er hverken medfødt eller uforanderlig. Jo mere du træner i ”deep work” jo bedre vil din hjerne blive til det. I den forstand er hjernen som en muskel. Du træner, generelt set, hjernen i evnen til at lære hurtigt og fokusere dybt. Og det bliver nemmere jo oftere du gør det.
Præcis derfor er de konstante distraktioner ”farlige” for hjernen, da det opøver flygtig tænkning. Evnen til det dybe arbejde er utrolig vigtig, da det samtidig er evnen til at træne alle andre færdigheder optimalt.
Dette rejser selvfølgelig også spørgsmålet, om vi ikke allerede på ungdomsuddannelserne og måske endda i folkeskolen, burde fokusere mere på at skabe undervisningsmiljøer og metoder, der fremmer og opøver den dybe koncentration. Man kan sige meget godt om vores mulighed for at skaffe os information i den digitale tidsalder, og meget godt om de åbne læringsfællesskaber, men begge har den bivirkning, at alle står til rådighed for forstyrrelser konstant.
Bogen Deep Work giver indblik i de metoder og principper der ligger bag den fokuserede koncentration, og kommer med en række overbevisende eksempler på, hvordan eksempelvis Jung og andre arbejdede optimalt.
Som en anmelder skriver: “Hvad der fremstår mest kraftfuldt er, at det er forkert at tænke på dybt arbejde som en ting, du skal forsøge at få presset ind i din tidsplan. At inkorporere deep work, forvandler resten af din tid – så du kan gå igennem overfladisk arbejde hurtigere, være mere til stede i dit hjemliv og eliminere tidsspild. Dybde er, kort sagt, ikke i modstrid med det hele liv – tværtimod, det faciliterer det. ”
-Oliver Burkeman, The Guardian
Dybt arbejde kan ifølge forfatteren og andre gøre dig bedre til hvad du gør, og give dig følelsen af indfrielse af dit potentiale. Kort sagt, dybt arbejde kan på en måde give mentale superkræfter, og være en kæmpe fordel i arbejdsmæssige og uddannelsemæssige sammenhænge.
Alligevel har de fleste mistet evnen til at gå dybt og bruger ofte deres dage på en en sværm af e-mail og sociale medier, uden engang at tænke over, at der kunne være en bedre måder at indrette sig på.
Cal Newport går så langt som at kalde evnen til dyb fokus for den nye IQ, og argumenterer for, at hvis man fremmer arbejdsmiljøer der giver mulighed for”deep work” kunne det generere massive fordele for virksomheden og den enkelte.
Det kunne eksempelvis gøres ved at indrette arbejdspladser, hvor der en del af dagen er mulighed for at sidde og arbejde uforstyrret og sammenhængende med en opgave, så der er klare skift mellem tilgængelighed og fordybelse.
På uddannelser kunne det gøres ved at oprette forskellige typer læringsrum, hvor man både har det store åbne fælles lokale, men også projektrum for mindre grupper og endelig, at man har mulighed for den helt uforstyrrede koncentrationstid for sig selv. Forskellen på eksempelvis elitestuderende og gennemsnitlige studerende er ikke den tid de bruger på studiet, men opøvelsen af evnen til at fokusere 100 procent, når man studerer eller skriver opgaver.
Ikke at man skal gøre det hele tiden. Der er faktisk også brug for variation for at ens koncentration kan fungere optimalt. På den måde er hjernen også som en muskel, der har brug for pauser fra den intensive træning for at kunne udvikle sig.
Det drejer sig i høj grad om en dygtig styring af vores opmærksomhed.
Det dybe arbejde lærer hjernen, at livet af fuldt af mening og vigtighed, siger Cal Newport. Vi lærer at overse de små ubehageligheder, vi møder hver dag, og som ellers kunne stjæle opmærksomheden.
Når vi mister fokus, begynder hjernen at lede efter, hvad der er galt.
Deep work handler om mere end arbejde; det handler lige så meget om det fokuserede liv, og i den retning kan bogen gå hen og ligne en selvhjælpsbog. Den er dog overvejende så konkret, at de filosofiske perspektiver synes helt relevante, og giver stof til eftertanke om, hvordan vi måske skulle indrette os i vores liv i det hele taget. For eksempel at vælge vores mål med omhu, og give dem hele vores opmærksomhed.
Newport er i øvrigt en stærk fortaler for at minimere brugen af sociale medier, som har været under stærk kritik for bevidst at manipulere vores opmærksomhed og derved også undergrave vores evne til koncentration.
Det kan du evt. læse mere om i artiklerne:
Techdesignere bruger tankemanipulering for at stjæle din tid
