Konflikterne mellem stormagterne fører ikke til krig ifølge dansk sikkerhedsekspert

Analyse af stormagternes reelle konfliktniveau i 2022

Det kan umiddelbart se ud til, at der er gang i nogle ret truende konflikter mellem USA/NATO og Rusland i forhold til konflikten Ukraine – og ikke mindst mellem USA og Kina i Taiwanstrædet.

Lektor ved forsvarsakademeiet Peter Viggo Jakobsens vurdering er dog, at ”risikoen for at stormagterne kommer op at slås for alvor er stort set lig nul”, selvom vi er på vej ind i en kold krig mellem Kina og USA.

I programmet Verdenssituationen på P6 var den meget anerkendte lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet i studiet for at give et overblik over risikofaktorerne i 2022; Hvordan positionerer stormagterne sig over for hinanden? Og hvad er deres intentioner?

Der er især 3 grunde til, at konflikterne mellem stormagterne ikke fører til krig, ifølge Peter Viggo Jakobsen:

For det første har både USA, Rusland og Kina så mange atomvåben, at de ved at, hvis de sender A-våben afsted får de lige så mange hovedet selv. Det vil altså være fuldstændig formålsløst at gå i gang med en krig.

For det andet er især USA og Kina enormt afhængige af hinanden økonomisk. Produktionskæder og forsyningskæder ville bryde sammen, og det har ingen af landene nogen interesse i uanset den politiske ledelse.

Den sidste faktor er, at alle stormagter er bange for stormagtskrig. Det var de ikke før første og anden verdenskrig, men det er de i dag, også selv om det ikke skulle udvikle sig til atomkrig.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier

Overordnet set tvinger det stormagterne til godt nok at konkurrere indbyrdes, men den internationale interdependens tvinger dem også til at sørge for, at det hele ikke stikker af ved en krig.

Ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen er det, hvad angår det militære, lidt et ”teaterstykke” det vi ser udspille sig mellem stormagterne i øjeblikket – eller som amerikanerne udtrykker det, brinkmanship.

Brinkmanship er kort fortalt en udenrigspolitisk praksis, hvor den ene eller begge parter tvinger samspillet mellem dem til konfrontationstærsklen for at opnå en fordelagtig forhandlingsposition frem for den anden.

Man lader som om man er villig til at gå i krig i håbet om modparten vil give nogle indrømmelser, for derefter at skrue ned for blusset bagefter.

Det er præcis det russerne gør i øjeblikket i Ukraine udtaler Peter Viggo Jakobsen. Og Rusland får blandt andet det ud af det, at USA og NATO holder møde med dem, og at Putin kan sige ”vi er stadig en stormagt” selv om Rusland ikke engang har en økonomi på størrelse med New York.

Rusland har næsten ikke noget at byde på i forhold til Vesten og Kina. De har en olie- og gasproduktion som er deres primære indtægtskilde, men farten på den grønne omstilling betyder, at denne indtægtskilde også er truet.

Det er endnu en grund til at Putin ikke vil gå i krig. De voldsomme sanktioner EU og USA i givet fald ville udløse ville ganske enkelt knuse Ruslands i forvejen pressede økonomi fuldstændigt.

Helt overordnet forsøger Kina og Rusland at ramme USA og EU på sammenhængskraft og økonomi med blandt andet cyberangreb og disinformation, og har også haft et vist held med det.

Sabelraslen og positionering mellem stormagter

USA på den anden side forsøger at lukke Kina inde, så de ikke kan ekspandere yderligere. Det gør de blandt anden ved at lave militæralliancer med lande som Australien, Indien, Sydkorea og Japan.

Rusland ses ikke længere som hovedmodstanderen, og meget af den ”sabelraslen” vi ser ved grænsen til Ukraine er lidt et desperat forsøg på at blive taget alvorligt igen. Rusland handler på ingen måde ud fra en styrkeposition, men er i virkeligheden vanvittig bange for at miste den smule styrke de har, og vil i øvrigt gerne skræmme Vesten fra, at flere lande får lov at tilslutte sig NATO.

Helt overordnet konkluderer Peter Viggo Jakobsen, at ”vi kommer ikke til at opleve decideret krig mellem stormagterne – og vi kommer heller ikke til at opleve decideret krig i de konflikter verden er mest opmærksomme på nu; konflikterne i Øst-Ukarine og Taiwan. Det bruges der desuden enorme diplomatiske ressourcer på ikke når så vidt.

”Og hvis vi går helt op i helikopteren og ser det i et historisk perspektiv, så dør der i dag færre mennesker som resultat af krig end der har gjort tidligere i historien. Vi har set en situation, hvor vi igennem de sidste 30 år har set stadig færre krige og stadig færre mennesker er døde som følge af krig, – også selv om det er begyndt at gå lidt den anden vej – men i det store perspektiv er verden et meget fredeligere sted end det var tidligere – og vi er langt fra at være så tæt på en verdenkrig som vi var under den kolde krig.”

Hør evt. det fulde interview med lektor, Peter Viggo Jakobsen på dr.dk, P6 BEAT, Verdensituationen.

 

USA og Kina laver overraskende klimaaftale: Hilses velkommen af eksperter og statsledere

“Akut national sikkerhedstrussel”: USA´s nye administration sætter klimaet først

Misinformation burde anses som en global udfordring på linje med klimakrisen ifølge FN, OECD og WHO

Verden går langt bedre end du tror: Se den reelle udvikling og få overblik

USA på vej tilbage til månen: Månebase Alpha og Starwars måske snart en realitet

 

Kilde: Interview med lektor, Peter Viggo Jakobsen på dr.dk, P6 BEAT, Verdensituationen.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her