Nyt bionisk øje kan give millioner synet igen og langt overgå det menneskelige syn

Hidtil har det menneskelige øje været umuligt at replikere

Et nyligt udgivet studie, offentliggjort i det videnskablige tidsskrift Nature, viser at forskere er kommet langt i at lave et bionisk øje som potentielt vil kunne give flere hundrede millioner blinde synet igen.

Det bioniske øje er stort set ligeså sensitivt som et almindeligt øje, og er inspireret af den menneskelige nethinde, som er et af de mest følsomme væv der findes.

Forskerne har lavet et elektro-kemisk øje med en halvkugleformet nethinde lavet af en række nanotråde med høj densitet, der efterligner fotoreceptorerne på den menneskelige nethinde.

Designet har en høj grad af strukturel lighed med et menneskeligt øje med potentiale til at opnå en høj billedopløsning, der langt overgår menneskets.

Øjeprotesen efterligner den menneskelige nethindes kuppelform, som skærper fokuset og reducerer spredningen af ​​lys, når det passerer gennem ti millioner fotoreceptive celler pr. kvadratcentimeter.

Det menneskelige øjes naturlige egenskaber har hidtil været umulige at replikere med kunstige materialer.

Professor Zhiyong Fan, Hong Kong University

Professor Zhiyong Fan fra Hong Kong University og hans kolleger har imidlertid udviklet en række fotoreceptorer, der kan efterligne nethinden. Fotoreceptorene har en høj densitet, placeret i porerne af aluminiumoxid, et mineral næsten lige så hårdt som diamant.

Igen ved at efterligne af biologien har man forseglet nervelignende elektriske ledninger dannet af flydende metal inde i gummirør, der så løber ud til det ydre kredsløb, som behandler det aktuelle billede.

Selve øjeæblet, som nethindeteknologien er placeret i, er fremstillet af silicium. Rummet imellem er fyldt af ionisk væske, der simulerer den biologiske gel, der danner en buffer mellem linsen og nethinden bag det.

Den visuelle protese er udviklet af ingeniører fra Hong Kong og det amerikanske Berkeley universitet, og giver håb til de hundreder af millioner af mennesker over hele verden, der har mistet deres evne til at se af årsager som aldersrelateret degeneration og eksempelvis ved ulykker.

Det bioniske øje kan også bruges i robotteknologi

Det elektrokemiske øje vurderes at være almindeligt tilgængeligt og klar som implantat om 5 år.

Noget ret overraskende er, at det nye kunstige øje, sandsynligvis vil kunne overgå det menneskelige øje ved at man blot kan øge tætheden af ​​lysdetekterende sensorer i det bioniske øje.

”Vi håber, at vi kan forbedre vores enhed yderligere med hensyn til biokompatibilitet, stabilitet og ydeevne,” udtaler professor Zhiyong Fan.

”Det har potentiale til at hæve vores visuelle evner til et meget højere niveau.”

Øjet kan desuden anvendes i robotteknologi, hvor det sandsynligvis vil kunne implementeres før end hos mennesker.

 

Relaterede artikler:

Træn dine øjne og hjerne skarpere: Simple øvelser holder dit syn og hjerne i form

De færreste er dog klar over, at de små muskler, der sidder omkring øjnene også har brug for motion for at vi kan se og tænke optimalt…

Læs resten af …

 

 

Kunstig intelligens opfinder nyt kraftfuldt antibiotika mod resistente bakterier

Algoritmen screener mere end hundrede millioner kemiske forbindelser i løbet af få dage og er designet til at udvælge potentielle antibiotika, der dræber bakterier ved hjælp af andre mekanismer end dem, der findes i eksisterende lægemidler…

 

 

 

 

Kilder: Nature.com, healthcare-in-europe.com, The Hong Kong University of Science and Technology.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her