Vores begreb af tid giver os en forståelse af den omgivende verden og ikke mindst os selv. Men hvad hvis tiden nu opfører sig markant anderledes end vi tror? Hvad hvis det nu viser sig, at du faktisk lever for evigt?
Den anerkendte kvantefysiker og bestsellerforfatter Carlo Rovelli har kastet sig ud i at give et videnskabeligt og overraskende svar på, hvad tid i virkeligheden er i bogen Tidens Orden.
Vores opfattelse af tid som noget konstant fremadskridende og ens for alle er ganske enkelt faktuelt forkert, som Rovelli udtrykker det.
På samme måde som det er forkert, at sige at jorden er flad, og at den ikke drejer rundt.
Man kan opleve den som flad og stillestående, men vi ved for længst, at det ikke er tilfældet; jorden er rund og bevæger sig i høj fart.
”Tiden går hurtigere oppe i bjergene og langsommere nede på sletten” som Rovelli indleder bogen med.
Og dette kan ganske enkelt måles, selv ved ganske små niveauforskelle.
Tiden vil også gå anderledes, hvis du bevæger dig, og du vil ældes langsommere i forhold til en person, der står stille.
Tid er blandt andet afhængig af tyngdekraften:
”Hvis man via et rumskib rejste i nærheden af et ”sort hul” og var der i 10 minutter, og derefter kom tilbage til jorden, ville der på jorden være gået et århundrede”. (Rovellis foredrag, “The Illusion of Time”)
På den måde ville man kunne rejse frem i tiden og møde sine børnebørn, der så var ældre end en selv.
Dette er ikke science fiction. Dette er videnskabelige kendsgerninger som, Rovelli udtrykker det.
Hvad der er endnu mere ”mind-blowing” er, at der faktisk ikke er nogen forskel på fortid og fremtid.
Forestillingen om fortid og fremtid opstår kun på grund af vores manglende evne til at opfatte alle detaljer i vores omgivende verden.
Vores illusion af tid er frembragt af vores hjerners uformåen og hænger også sammen med, at vores hjerner konstant laver forudsigelser af den verden vi ser, baseret på tidligere erfaringer. Forudsigelser som langt hen af vejen også er en illusion, som neurovidenskaben kan dokumentere.
Som en anden kvantefysiker, Max Tegmark udtrykker det, så kan vores liv egentlig ses som en film på en DVD. Hele historien, alle scener ligger der på en gang. Det er først når vi afspiller den, at vi får fornemmelsen af fortid, fremtid og nutid.
Svært at forstå og tage ind – og ikke mindst tage for gode varer, men det er ikke desto mindre hvad videnskaben mener at kunne bevise.
Hvis vi kunne se alle detaljer på en gang ville vores opfattelse af tid ganske ganske enkelt gå i opløsning. Alt ville ske på samme tid. På samme måde som man forventer, at kvantecomputere kommer til at mestre netop evnen til at se det hele på en gang.
Og hold nu fast; det vil i sin yderste konsekvens betyde, at har vi en gang opnået eksistens, altså liv, vil vi altid have det og gennemspille det, eller rettere sagt være det uendeligt. Væn dig til det. Du har hermed opnået uendeligt liv.
På samme måde som Romerriget egentlig stadig eksisterer men bare i et andet “NU”, hvis man da overhovedet kan tale meningsfuldt om “NUET” i astrononomi og kvantefysik.
Har man lyst til at dykke ned i mere “mind-blowing” viden om tidens mysterium, kan man kaste sig over Carlo Rovellis bog TIDENS ORDEN.
Man kan også få en yderligere smagsprøve i nedenstående videoforedrag med Rovelli:
Forbered dig på, at din forståelse af tiden, den verden du befinder dig i og ikke mindst dig selv kan blive forandret for altid.
Hvad kan man så bruge den viden om tiden til rent praktisk, når vi nu en gang har en begrænset opfattelsesevne? Måske som en reminder til at bruge dagen og tiden godt – for den kommer til at udspille sig for evigt.
Max Tegmark giver eksempler og forklaringer på den reelle tid og opfattede tid:
Relaterede artikler:
Hjerneforskere der studerede psykoaktiv medicin faldt over noget usædvanligt: Selvet er en illusion
Beviser kvantecomputere eksistensen af parallelle universer?
Kilder: Foredrag med Carlo Rovelli, Berlingske, Tidens Orden af Carlo Rovelli, ted.com, Max Tegmark, nature.com.