Forskere verden over er begyndt at studere og dokumentere, hvordan psykoaktive stoffer kan afhjælpe bl.a. depression, angst, PTSD og tobaksafhængighed. Resultaterne er mildest talt imponerende og ikke mindst, overraskende vedvarende.

I den proces nærmest snublede hjerneforskerne over, hvordan selvet, eller vores ego i virkeligheden er en kognitiv konstruktion; vores opfattelse af selvet er, ifølge flere hjerneforskere, en illusion hjernen reproducerer.

En række neurovidenskabsfolk mener at kunne bevise, eller i det mindste give os et glimt af, at selvet langt hen af vejen er en illusion, skabt et betstemt sted i hjernen.

Studierne giver også en indsigt i, hvordan man kan mindske lidelser og interpersonelle kampe og få en følelse af fred i sindet. Vi har tilsyneladende en i os en iboende universal bevidsthed, der er markant anderledes og forbinder hjernen på helt andre måder.

Hvad der er ligeså interessant er, at disse oplevelser har en langvarig effekt. Der sker det som nogle psykologer kalder kvanteændringer, i modsætning til trinvise adfærdsbaserede ændringer, når hjernen udsættes for psykoaktiv medicin som eksempelvis psilocybin.

Psykoaktiv medicin, eller psilocybin ser ud til at give adgang til en anden opfattelse af virkeligheden, hvor “vi slipper fri af begrænsningerne i vores individuelle bevidsthed og får en følelse af forbundethed og universalitet”.

 

DMN – Selvets orkestrator

Vores almindelig bevidsthed er ifølge hjerneforsker Robin Carhart-Harris afhængig af hjernens Default Mode Network (DMN). Carhart-Harris er leder af psykedelisk forskning i hjernevidenskabsafdelingen ved Imperial College i London.

DMN er et netværk af interagerende hjerneområder, der fungerer som et kognitivt transitknudepunkt, der integrerer og assimilerer information. Som navnet antyder, er det et standard organisationssystem for vores sind.

Ifølge Carhart-Harris giver DMN en sammenhæng i vores kognition, eller tænkning om man vil, ved at forbinde forskellige regioner i hjernen og DMN betragtes som ”orkestratoren for jeget.”

Carhart-Harris og hans kolleger fandt utilsigtet, hvad der synes at være en vigtig funktion af DMN. Mens de studerede hjernenetværk, blev de nysgerrige på, hvilke ændringer der kan ske, når mennesker er under indvirkning af hallucinogener. I studier, der analyserede virkningerne af psilocybin på hjernebølgesvingninger og blodgennemstrømning fandt de, at når DMN var inaktivt, så der ud til at opstå et andet bevidsthedsnetværk.

En stor del af forsøgspersonerne, der testede psilocybin, rapporterede om en stærk følelse af forbundethed med omverdenen. Forsøgspersoner rapporterede desuden om langtidseffekter, såsom en større følelse af formål, taknemmelighed, interpersonel nærhed og større velbefindende. (Journal of Psychopharmacology)

I den psykoaktive tilstand producerede hjernen en anden virkelighed, der gav andre fornemmelser og erkendelser. I denne tilstand var jeget ikke hovedpersonen i ens ”egenfortælling”.

Samtidig viste scanninger af blodgennemstrømning og hjernebølgesvingninger nye, usædvanlige – men ordnede og synkrone – forbindelser, der dannede sig mellem hjerneregioner – som om hjernen reorganiserede sit netværk.

Dette tyder på, at DMN genererer den følelse, vi hver især har om, at vi er enkeltpersoner, en følelse, der manifesterer sig meget stærkt som virkeligheden. Vi kan dog midlertidigt slukke for, eller slå af denne del af hjernen fra.

Ifølge psykoanalytisk teori er følelsen af ​​at have en personlig identitet kendt som egoet. Det er en grænse- og gatekeeper, der opdeler mig fra dig. Vores følelse af identitet kan skifte – fra spædbarn til voksenalder, inden for forhold og med visse former for meditation.

Vores bevidsthed om eksistensen – evnen til at skelne mellem jeget og andre – skabes af hjernen, forklarer neurovidenskabsmand og professor Anil Seth i sin TED-talk ”Din hjerne hallucinerer bevidstheden.”  ”Lige nu arbejder milliarder af neuroner i din hjerne sammen om at skabe en bevidst oplevelse – og ikke bare en hvilken som helst oplevelse, men din oplevelse af verden omkring dig og dig selv i den. ” (ted.com)

På samme måde som neurovidenskaben kan dokumentere, at vores øjne i virkeligheden ikke direkte ser det, der er foran os, men laver en forudsigelse og fortolkning, – på samme måde er vores selv en konstruktion foretaget et sted i hjernen.

 

“Fortællingen om historien, der ser ud til at være dit liv, er bare en funktion af din hjernes mekanismer, ikke hvem du virkelig er”

 

At leve i et samfund betyder at leve inden for visse grænser, for vores egen sikkerhed og for andres. Vi har brug for egoet til at lave grænser og beskytte os.

Men at dæmpe egoet kan være en god ting. Ved at slukke for standardtilstanden ændres forbindelserne mellem hjernens områder og aktiverer nye tilstande, nye fornemmelser og tanker, så vi kan “slippe den hæmmende indflydelse fra ens egenfortælling. Dette fører til en indsigt, der normalt holdes fra bevidstheden,” udtaler Carhart-Harris.

Oplevelse af denne tilstand af uhæmmet bevidsthed kan føre til varige ændringer, længe efter at medikamentets virkning er ophørt. For en person, der er stærkt deprimeret, kan en ændring af hjerneaktivitet med psilocybin ofte ryste dem ud af et kognitivt hjørne, hvor deres standardtilstand gentager negative tanker og følelser i en skadelig løkke, forklarer Carhart-Harris.

Hos en person, der er psykologisk sund, kan det ekstra perspektiv, som et glimt af den anden bevidsthed giver, også forbedre det generelle velvære.

Et studie med kun psykologisk sunde forsøgspersoner viste, at en kort psilocybin induceret oplevelse ændrede forsøgspersonerne over tid; de rapporterede om bedre stemningsleje, mere nærhed med andre og en følelse af forbundethed op til 6 måneder efter forsøget.

To tredjedele af forsøgspersonerne vurderede oplevelsen under en psilocybin-session så meningsfuld, at den faldt inden for deres top fem livsbegivenheder, – på højde med eksempelvis fødslen af deres første barn.

En session med psilocybin og en vejledende terapeut kan ifølge forsøgene give anledning til en ny entusiasme, nysgerrighed eller følelse af forundring, der igen kan udløse adfærdsændringer eller nye interesser, meditation, en interesse for naturen og mennesker.

Hjerneforskere og psykologer er af gode grunde meget interesserede i at finde ud af, hvordan man ved momentvis at ændre vores bevidsthedstilstand kan bibringe en vedvarende bedring af vores psyke. En psyke der også, om man vil, kan sætte sig udover det konstruerede selv og ens egenfortælling. For hvem er vi i virkeligheden?

Filosoffen Allan Watts har måske ret i sin teori om, at ” vi ikke er individer i ensomme kroppe. Vi er snarere et strømmende segment i den kontinuerlige livslinje.”

Watts og buddhistiske munke hævder, at “folk er triste og fjendtlige, fordi vi lever med en falsk følelse af adskillelse fra hinanden og resten af ​​verden.”  Tilsyneladende er neurovidenskaben i gang med at dokumentere dette. Selvet er sandsynligvis en konstruktion hjernen foretager og ikke hvem vi måske, dybest set, i virkeligheden er.

For en god ordens skyld skal det understreges, at forskerne advarer mod at eksperimentere selv. Dosis og fremgangsmåde er helt afgørende for at opnå gavnlige resultater. Det kræver som oftest også en guidende terapeut. Især mennesker med tendens til angst frarådes at eksperimentere selv.

 

 

Relaterede artikler:

Psykedelisk medicin kan ifølge ny forskning kurere depression

Kan microdosing gøre dig klogere og lykkeligere: Neurovidenskaben dokumenterer ny trend

Optiske illusioner der vil snyde din hjerne: Videnskab og fun facts

Træer har en bevidsthed dokumenterer forskning og giver et nyt perspektiv på klimakrisen

 

Kilder: Researchgate.net, Journal of Psychopharmacology, qz.com, nyhedscentrum.dk, ted.com.

Dr. Robin Carhart Harris, Imperial College London. Professor Anil Seth,  Cognitive and Computational Neuroscience ved University of Sussex. Allan Watts, The Book.