Et James Bond-inspireret koncept kan forvandle Elon Musks Cybertruck, så den kan køre på vandet, skriver flere medier.
Cybercat-idéen er designet til hurtigt at forvandle Teslas køretøj til en fuldelektrisk, højtydende, amfibisk katamaran. (The Independent)
Tilføjelsen af de elektriske påhængsmotorer, pontoner og hydrofoiler foldes eller kollapser til dele, der opbevares i køretøjet. De kan installeres “af en enkelt person på kortere tid, end det tager at søsætte en båd.”
Elon Musk har tidligere udtalt, at Cybertruck-designet “delvis er påvirket af James Bond filmen The Spy Who Loved Me”. Musk har i øvrigt selv købt den Lotus Espirit fra 1976, der var med i filmen.
Skaberen af Cybercat, Anthony Diamond udtaler, at “vi mener, at med mere end 1,3 millioner Cybertruck-reservationer er markedspotentialet for Cybercat enormt…”
Cybercat forventes at komme til at koste mellem 22.900 og 32.900 $.
Danske regioner har allerede været fremsynede og bestilt 150 Cybertrucks til ambulancekørsel. Man vil altså sandsynligvis kunne blive transporteret lydløst i ambulance fra 2023.
Det har naturligvis fået den excentriske CEO Elon Musk til tasterne. På hans foretrukne kommunikationskanal Twitter, kalder Musk blandt andet danskerne for ”… det mest visionære europæiske folkefærd” inden for bæredygtighed og CO2-reduktion. (bilbasen.dk)
Cybertruck adskiller sig også fra andre elbiler ved at være i stand til at trække over 6 tons. Det går dog ikke ud over accelerationen som er ansigts-afrivende 2,9 sekunder fra 0 til 100 km/t, – kort sagt som den hurtigste Ferrari. Rækkevidden på den dyreste model vil være omkring 800 km. som også ligger langt over normen for elbiler.
Produktionen af den nye Cybercat kan dog sagtens blive forsinket på grund af chipmanglen, som i øvrigt forsinker alle andre bilproducenter og modeller.
Indtil videre er det planen, at Cybertruck kommer på vejene allerede i år, og man kan også i Danmark gå ind og bestille og designe sin egen specielle udgave. Prisen er endnu ikke oversat til danske forhold, men rammer nok et prisleje på omkring 450.000 kr.
Man skal dog under alle omstændigheder regne med ventetid, da efterspørgslen er stor. Der er bestilt for over 600 milliarder kr. Cybertrucks. Desuden har Elon Musk lidt for vane at komme med for optimistiske deadlines.
Relaterede artikler:
Salget af elbiler eksploderer: Vi er tæt på et tippepunkt for grøn omstilling og det går hurtigt nu
Denne vind-væg kan lave energi nok til at dække hele din elregning
Vi kan nå klimamålene med kendt teknologi: IEA udgiver skelsættende rapport
Milliardærene indtager rummet – men er det overhovedet en god ide?
Verdens rigeste betaler stort set ikke skat viser nye afsløringer af bl.a. Jeff Bezos og Elon Musk
Kilder: The Independent, altomdata.dk, tesla.com, businessinsider.com, bilbasen.dk.