Fuld opladning af bilen på 15 minutter: Verdens hurtigste biloplader introduceres

Ladetider der ligner et almindeligt stop ved tankstationen. Billede: ABB

En ulempe ved at skifte til elbil, har hidtil været den tid det tager at genoplade bilen, når man er på farten. Det problem ser ud til kun at være løst nu.

Verdens hurtigste biloplader introduceres i Europa inden udgangen året, og planen er at resten af verden følger efter i 2022.

Det tager kun 15 minutter at lade bilen fuldt op, lover den schweiziske tech- og ingeniørvirksomhed, ABB der står bag superopladeren Terra 360. En opladning til 100 km kan gøres på mindre end 3 minutter. Tider der lige pludselig ligner et almindeligt stop ved tankstationen. Navnet Terra 360 indikerer de 360 kW stationen lader med.

Terra 360 kan desuden oplade op til fire køretøjer på én gang. Det betyder, at chauffører ikke behøver at vente, hvis en anden allerede oplader bilen foran dem på ladestationen. Man kan bare trække endnu et stik. (euronews.com)

Det boomende marked for elbiler, betyder et tilsvarende boom for ladestandere. Mange lande har desuden som led i den grønne omstilling og med de økonomiske genopretningspakker sat ambitiøse mål om antallet af ladestandere, der ofte har været set som en flaskehals for udviklingen.

Terra 360 målrettes også parkering ved detailhandel. Billede: ABB

“Med verdens regeringer der laver offentlig lovgivning, der favoriserer elektriske køretøjer og opladningsnetværk til bekæmpelse af klimaændringer, er efterspørgslen efter elopladningsinfrastruktur, især ladestationer, der er hurtige, bekvemme og lette at betjene, højere end nogensinde,” udtaler Frank Muehlon fra ABB’s E-mobilitet Division i en pressemeddelelse.

ABB´s ladeteknologi er målrettet tankstationer, ladestationer i bycentre, parkering ved detailhandel, og firmavognparker.

Den schweiziske virksomhed er ikke ny på markedet førte og har siden 2010 solgt over 460.000 opladere til elbiler på 88 markeder.

Den hidtil hurtigste superoplader var Teslas “Supercharger”, der kan oplade bilen til omkring 320 km på 15 minutter. Til sammenligning giver ABB´s oplader 500 km på samme tid.

Det er i øvrigt planen at Teslas ladestationer også skal gøres tilgængelig for andre elbiler, ifølge Elon Musk.

Den hurtige ladetid er især vigtig, når man er undervejs. Mange elbilejere oplader i virkeligheden deres bil om natten, hvor der er masser af tid – og billig strøm.

Tesla vil også åbne deres “Superchargers” for andre elbiler

Udover elpersonbiler er markedet for elbaserede varevogne ligeledes i kraftig stigning, og for denne kategori er de nye superladere meget relevante.

Antallet af elbiler steg på verdensplan med hele 41 procent i 2020, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA). Salget  forsætter med at eksplodere og i de første 3 måneder af 2021 steg salget med 140 procent i forhold til sidste år. (Reuters)

ABB´s nye superlader vil dukke op rundt om i Europa allerede inden årsskiftet, og i 2022 vil ABB udvide til USA, Sydamerika, Asien og landene i Stillehavet.

 

Relaterede artikler:

Salget af elbiler eksploderer: Vi er tæt på et tippepunkt for grøn omstilling og det går hurtigt nu

Grøn to-hjulet transport overhaler: Salget af elcykler, el-motorcykler og scootere stormer frem

Tysk bil kører på strøm fra egne solceller og lader imens

Flere hopper på de nye elcykler som et alternativ til bil og offentlig transport

Kæmpebatterier til elnettet i stærk vækst: Løsningen for bæredygtig energis dilemma?

Nyt kæmpebatteri kan rumme strøm til 200.000 husstande: Gennembrud for lagring af bæredygtig energi

Fremtiden for flyrejser lysner: Nyt CO2 neutralt brændstof og elektriske fly

 

Kilder: Euronews.com, Reuters, new.abb.com, pcmag.com, cnet.com, interestingengineering.com, finans.dk, ing.dk.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her