Hvorfor kunstig intelligens aldrig kommer til at styre verden: Hjernen har en superkraft

AI er logikkens mester, men falder igennem, når det gælder intuition, fantasi, sund fornuft og nye situationer.

Kunstig intelligens kan udføre beregninger og logik i en skala, der langt overstiger menneskers evner. Men ifølge forskeren Angus Fletcher er der grænser for, hvad AI kan – og disse grænser betyder, at maskiner aldrig vil kunne erstatte menneskelig intelligens.

Fletcher, professor ved The Ohio State University’s Project Narrative, uddyber i sin nye bog Primal Intelligence, at kunstig intelligens grundlæggende er logikens mester:

“AI tager én egenskab ved intelligens – logik – og accelererer den. Så længe livet kræver matematik, knuser AI mennesker. Det er kongen af big data-valg. Men i det øjeblik, livet kræver sund fornuft eller fantasi, vælter AI af sin trone. Sådan ved man, at AI aldrig kommer til at styre verden – eller noget som helst..”

Primal intelligence: hjernens urgamle evne

Fletcher peger på, at menneskelig succes skyldes en anden type intelligens, som han kalder *primal intelligence* – hjernens urgamle evne til at handle klogt med begrænset information. Denne form for tænkning er afgørende, når mennesker står i nye og uforudsigelige situationer, hvor der ikke findes data at støtte sig til.

Kernen i primal intelligence er det, Fletcher kalder ”story thinking”.

“Mennesker har denne evne til at kommunikere gennem historier, og historietænkning er den måde, hjernen har udviklet sig til at fungere på.,” siger han.

Evnen til at tænke i historier gør det muligt at planlægge, forestille sig nye handlinger og udvikle løsninger, som ikke tidligere har været afprøvet.

Ifølge Fletcher er menneskers styrke netop at kunne forestille sig nye planer og adfærd. Det var det, der gjorde, at vores forfædre kunne undslippe rovdyr – og det, der i dag gør os i stand til at navigere i komplekse problemer.

De fire urkræfter

I sin bog beskriver Fletcher fire såkaldte *primal powers*: intuition, fantasi, følelser og sund fornuft. Disse kræfter, som alle er forbundet til hjernens narrative tænkning, hjælper mennesker med at innovere og finde nye løsninger.

Han viser også, hvordan Shakespeare er et forbillede for denne måde at tænke på. Mange af Shakespeares karakterer bryder reglerne og fungerer som “undtagelser for reglerne”, hvilket inspirerer mennesker til at se situationer på nye måder. Fletcher fremhæver, at tænkere som Abraham Lincoln, Albert Einstein og Steve Jobs direkte har udtalt, at Shakespeare påvirkede deres arbejde og kreativitet.

Historier frem for data

AI’s styrke ligger i at opdage mønstre i store datamængder. Men i helt nye situationer er mønstergenkendelse ikke nok. Fletcher forklarer det sådan:

“Men hvad gør man i en helt ny situation? I en ny situation er man nødt til at lave en ny plan. Og det er dét historietænkning kan, som kunstig intelligens ikke kan..”

Netop evnen til at skabe nye planer og forestillinger er det, der adskiller mennesker fra maskiner.

Fra anvendelse i hæren til uddannelser

Primal intelligence er ikke kun en teori. Fletcher har udviklet et træningsprogram, som allerede er blevet anvendt i praksis. Den amerikanske hær har testet programmet i sine Special Operations-enheder, hvor soldaterne lærte at “forestille sig fremtiden hurtigere, hele sig hurtigere igennem traumer og handle klogere i liv-eller-dødssituationer.” Fletcher blev for dette arbejde tildelt hærens Commendation Medal for sin “banebrydende forskning”.

Et konkret eksempel fra træningen viser styrken i denne tænkning: En rekrut stod over for en forhindringsbane, som han vidste, han ikke kunne gennemføre inden for tidsfristen. I stedet lagde han en ny plan – han løb uden om banen og ringede på klokken i rekordtid. I stedet for at dumpe ham belønnede Special Operations hans opfindsomhed, og senere viste han sig at præstere bedre end mange af sine klassekammerater på missioner.

Programmet er siden blevet udbredt til civile – fra læger og ingeniører til erhvervsledere og skoleelever. Resultaterne har vist, at træningen kan øge lederskab, innovation og evnen til at håndtere usikkerhed, samtidig med at deltagerne oplever mindre vrede og angst.

Lederskab frem for management

Fletcher mener, at primal intelligence især er vigtig i en erhvervsmæssig kontekst. Han skelner mellem management og lederskab:

“Ledelse handler om at optimere eksisterende processer. Men fremtidens største udfordring er ikke at optimere ting, der allerede fungerer. Fremtidens udfordring er at finde ud af ting, når vi ikke ved, hvad der fungerer. Det er det, ledelse handler om, og det er det, story thinking handler om..”

Her har AI en rolle at spille – som et værktøj til at optimere og gentage velkendte løsninger. Men det kan aldrig erstatte menneskelig ledelse, som netop handler om at finde nye veje i usikkerhed.

Angus Fletcher understreger, at mennesker har et afgørende forspring i kraft af deres primal intelligence. Som han formulerer det:

“Mennesker er i stand til at forestille sig, at dette kunne virke, selvom det er ikke blevet prøvet før. Det er dét, primal intelligens handler om. Computere og kunstig intelligens er kun i stand til at gentage ting, der har virket tidligere, eller engagere sig i ”magisk tænkning”. Det kommer ikke til at virke i mange af de situationer, vi står over for..”

Derfor kan AI være et værdifuldt redskab – men det er menneskelig intuition, fantasi, følelser og sund fornuft, der fortsat udgør fundamentet for ægte innovation og lederskab.

Relaterede artikler: