I en artikel i det anerkendte tidsskrift, Foreign Affairs, argumenterer Ivo H. Daalder, en førende sikkerhedsekspert og tidligere amerikansk NATO-ambassadør, for at Europa må tage hovedansvaret for at sikre Ukraine. Han konstaterer, at efter Donald Trumps møde med Vladimir Putin i Alaska har Rusland intensiveret sine angreb, og at “Det er vigtigere end nogensinde at give Ukraine den sikkerhedsgaranti efter en våbenhvile, som landet længe har insisteret på …” (Foreign Affairs)

 

NATO-medlemskab udelukket – Europa må handle

Ifølge Daalder ville den bedste sikkerhedsgaranti være NATO-medlemskab. Men Trump har afvist denne mulighed og fastslået, at Europa, og ikke USA, skal bære hovedbyrden. Daalder beskriver, hvordan Macron i september annoncerede, at 26 vestlige allierede var klar til at støtte Ukraine “på landjorden, til havs og i luften”, men at de konkrete løfter foreløbig kun er kommet fra Storbritannien, Estland, Frankrig og Litauen.

Konsekvensen er klar: “Europæiske ledere er nødt til at acceptere den nuværende situation: når det kommer til håndgribelige sikkerhedsgarantier for Ukraine, vil de være overladt til sig selv.” (Ivo Daalder, Foreign Affairs)

 

Tre søjler for sikkerhed

Daalder beskriver tre elementer, der tilsammen kan skabe en langsigtet sikkerhedsordning:

1. Styrkelse af Ukraines militær – som allerede tæller næsten en million soldater og har “ekstraordinært engagement” til selvstændighed.

2. Europæisk militær tilstedeværelse – markante land-, luft- og flådestyrker i og omkring Ukraine, der sender et “et umiskendeligt signal til Rusland”.

3. Integration i europæiske institutioner – både EU og på sigt NATO.

Enhver fredsaftale skal respektere disse søjler: Ukraine skal ikke påtvinges begrænsninger af sin suverænitet, Moskva må ikke få indflydelse på sikkerhedsalliancer, og beslutninger om troppeplacering er et anliggende mellem Kyiv og europæiske partnere.

 

Ukraine som et “stål pindsvin”

EU’s udenrigschef Kaja Kallas har beskrevet Ukraine som et “steel porcupine” (stål pindsvin), og Daalder understreger, at Europa må bidrage til at gøre Ukraine i stand til at afskrække fremtidig russisk aggression. Det kræver avancerede våben – bl.a. luftforsvar, kampfly og missiler – og finansiering af Ukraines forsvarsindustri.

Han fremhæver, at Ukraine i 2024 producerede forsvarsmateriel for næsten 10 milliarder dollars og forventes at nå 15 milliarder i 2025. Med tilstrækkelig kapital kan landet ifølge Oleksandr Kamyshin producere for 35 milliarder dollars årligt. Ukraine fremstillede allerede 2,5 millioner artillerigranater i 2024, langt mere end USA, og produktionen af droner og missiler vokser eksplosivt. Daalder peger på, at europæiske partnerskaber og finansiering er afgørende for at udnytte dette potentiale.

 

Europæiske styrker på jorden

Daalder foreslår en konkret europæisk “reassurance force”: Sikringsstyrker bestående af mindst fire brigader (ca. 20.000 soldater), 200 kampfly samt en stærk flådetilstedeværelse i Sortehavet. Ukraine kan levere de fleste kapaciteter selv, men en europæisk styrke vil være et nødvendigt signal. Han kritiserer bl.a. Polen og Tyskland for at være tøvende og kalder det “kortsynet”, fordi Ukraines sikkerhed er hele Europas første forsvarslinje.

 

NATO som ramme

Daalder mener, at operationen bør organiseres som en NATO-mission, selvom Ukraine ikke er medlem. Det ville sikre gennemsigtighed for alle 32 medlemslande og styrke afskrækkelsen overfor Moskva. Som han skriver: “Moskva skal overbevises om, at enhver genoptagelse af krigen (efter en våbenhvile) vil indebære en konflikt med NATO-landene..”

USA kan vælge at bidrage begrænset – eksempelvis med efterretninger – men behøver ikke bære hovedbyrden. Daalder sammenligner med tidligere NATO-operationer i Libyen og Afghanistan, hvor kun en del af medlemslandene deltog.

 

Ukraine i Europa

På længere sigt er Ukraines sikkerhed ifølge Daalder bedst garanteret gennem fuld integration i EU og NATO. Han minder om, at Vesttyskland kunne blive NATO-medlem i 1955 selvom landet fortsatte med at gøre formelt krav på Østtyskland. Tilsvarende kunne Ukraine optages, selv om dele af landet fortsat er besat, så længe medlemskab kun gælder det område, Kyiv reelt kontrollerer.

Daalder afslutter med at understrege, at Ruslands krig ikke blot handler om Ukraine, men om at udfordre hele den europæiske sikkerhedsorden. “Fred og sikkerhed for alle europæere – og også amerikanere – kræver et sikkert, suverænt og uafhængigt Ukraine.” Om Europa har viljen til at levere de nødvendige garantier, er ifølge ham det afgørende spørgsmål.

 

Kilde: Ivo H. Daalder, “A Better Way for Europe to Guarantee Ukraine’s Security,” Foreign Affairs.

 

Relaterede artikler:

Fredens illusioner i Ukraine: Hvorfor Kyiv nægter at bøje sig og Europa er i fare for russisk angreb

En tredjedel af ukrainerne vil afgive land for fred – men det er ikke så enkelt som det

Vesten er allerede i krig med Rusland og en storskala konflikt kan være nært forestående