Artikel af professor i International Sikkerhed, Stefan Wolff fra University of Birmingham
Ifølge en nylig meningsmåling foretaget af Kyiv International Institute of Sociology er næsten en tredjedel af ukrainere nu parate til at foretage territoriale indrømmelser til Rusland, hvis dette bringer den russiske aggressionskrig til en hurtig afslutning og bevarer deres lands uafhængighed. Men mere end halvdelen af befolkningen afviser tanken om at opgive territorium for fred.
Dette kan give indtryk af et solidt flertal imod indrømmelser, men stigningen blandt dem, der er villige til at gå på kompromis, er dramatisk. Indtil maj 2023 havde det holdt sig på eller under 10 %. Men med vedvarende dårlige nyheder fra fronten siden sidste års forårs- og sommeroffensivs fiasko er det steget støt til nuværende 32 %.
Den voksende krigstræthed blandt et stigende antal ukrainere bliver næppe vendt foreløbig, givet at Rusland fortsætter med at rykke frem langs den næsten 1.200 km lange frontlinje, især i den kritiske Donetsk-sektor. Selvom det skal bemærkes, at der ikke har været nogen betydelige strategiske gennembrud – og fremskridtene er sket til enorm pris i form af menneskeliv på begge sider.
Selv hvis et flertal af ukrainere til sidst var villige til at bytte territorium for fred, er det ikke klart, hvordan en troværdig fredsplan ville se ud.
Ukraine har ikke officielt opgivet sin idé om en global koalition af stater, der presser Rusland til at afslutte sin aggression og trække sig tilbage fra alt det ukrainske territorium, det har besat ulovligt siden 2014. Men dette ser ud til at blive stadig mere usandsynligt.
Så der er behov for en genovervejelse af, hvordan Moskva og Kyiv kan nå en gensidigt acceptabel fredsaftale, der vil holde. Det er utænkeligt, at dette kunne ske uden aktiv inddragelse af Beijing og Washington, og muligvis en større kontaktgruppe af lande på en måde, der tidligere er blevet brugt med succes.
Beijings skifte mod Moskva
Nylige bestræbelser fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på at inddrage Kina i fredsskabende bestræbelser synes at være mislykkedes for nu. Efter deres møde i Guangzhou den 24. juli bemærkede Kinas udenrigsminister, Wang Yi, at betingelserne for forhandlinger mellem Kyiv og Moskva endnu ikke var modne.
Den kinesiske holdning er nu, at de “støtter alle bestræbelser, der er befordrende for fred og er villige til at fortsætte med at spille en konstruktiv rolle i genoptagelsen af fredsforhandlinger”. Dette er meget mere minimalistisk end Ukraines vision om en “varig og retfærdig fred”, der indebærer fuld genoprettelse af landets suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser fra 1991.
Det er også en markant kontrast til Kinas tidligere officielle holdning til Ukraine fra den 24. februar 2023. Denne understregede, at “suveræniteten, uafhængigheden og den territoriale integritet for alle lande skal effektivt opretholdes”. Nu er Beijings holdning meget mere på linje med Moskvas, som fokuserer på en våbenhvile med henblik på at fastfryse de nuværende frontlinjer.
Ændring i Washington
Den anden del af ligningen er Washington. Donald Trumps valg af en vicepræsidentkandidat, der sagde, at han var ligeglad med, hvad der sker med Ukraine, så ud til at varsle dårligt nyt for Kyiv. Men Joe Bidens tilbagetrækning fra valgkampen og en stærk indledende kampagne af hans vicepræsident, Kamala Harris, gør en Trump-Vance valgsejr til langt fra en selvfølge.
Og selv hvis det var, er den interne debat i det republikanske parti om, hvordan man skal håndtere krigen i Ukraine, langt fra afgjort. Trumps tidligere udenrigsminister, Mike Pompeo, medforfattede for nylig en meningstilkendegivelse, der foreslog en meget mere “muskuløs” tilgang til at opnå fred i Ukraine. Mens dette også ville indebære territoriale indrømmelser, ville det inkludere et ukrainsk medlemskab i et styrket NATO samt Kyivs hurtige optagelse i EU.
En Trump-Vance-sejr i november ser dog mere lovende ud for Putin end alternativet. Kamala Harris har en klar historik som en stærk forsvarer af Ukraine og kritiker af Putin.
På nuværende tidspunkt er det langt fra klart, om Harris vil indtage en hårdere linje end Biden, eller blot fortsætte ad den sti, Biden har sat – politikker, der hidtil kun har forhindret Ukraine i at tabe uden at give det en vej til en militær sejr.
Uanset resultatet af det amerikanske valg i november kan Putin trøste sig med, at krigens nuværende overordnede bane er til hans fordel. Ruslands gradvise fremskridt på slagmarken har udhulet det ukrainske folks vilje til at udholde enhver modgang, der kræves for at genoprette deres lands grænser fra 1991.
Til den tid, hvor der vil være en ny præsident i Det Hvide Hus i januar 2025, er det usandsynligt, at dette vil have ændret sig til det bedre. Kina står politisk klart på Ruslands side, mens Iran og Nordkorea tilbyder vigtige militære forsyningslinjer.
Det centrale spørgsmål i bestræbelserne på at afslutte krigen mod Ukraine handler derfor mindre om behovet for en forhandlet løsning, end det handler om, hvordan man håndterer hver sides “røde linjer”. Og her, ifølge den nuværende offentlige mening i Ukraine, er spørgsmålet om territoriale indrømmelser mindre problematisk end spørgsmålet om NATO-medlemskab.
Mere end halvdelen af de adspurgte ukrainere afviser enhver aftale, der inkluderer territoriale kompromiser og samtidig kræver, at landet giver afkald på NATO-medlemskab. Men mellem 47 % og 57 % er villige til at acceptere forskellige grader af territoriale indrømmelser til Rusland, hvis Ukraine kan blive medlem af NATO og få sikkerhedsgarantier.
Hvis et sådant kompromis mellem Kyiv og Moskva bliver opnået, vil det sandsynligvis ske som følge af pres fra Washington og Beijing. Så det virkelige spørgsmål kan i virkeligheden være under hvilke forhold USA og Kina vil se et sådant kompromis og dermed fred i Ukraine, som i deres egne landes langsigtede strategiske interesser.
Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: One-third of Ukrainians would give up land for peace – but it’s not as simple as that
Skrevet Stefan Wolff, Professor of International Security, University of Birmingham.
Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.
Relaterede artikler:
Global stabilitet på spil: Den skrøbelige vej mod en ny verdensordenen mellem magt og principper
Globalt magtskifte? Kinas plan for at vælte den nuværende internationale orden
Kontroversiel politisk forbindelse mellem Elon Musk og Donald Trump afsløret
