Den globale stabilitet er på spil i disse år, ikke mindst med krigen i Ukraine, Mellemøsten og Kinas voksende pres på Taiwan og Vesten.
Ifølge mange eksperter er der store udfordringer med at oppebære den liberale ordens spilleregler som verden i lang tid har fulgt med USA og Europa i spidsen. Det kan i høj grad påvirke hvilken vej verden bevæger sig i mellem magt og principper og en fredelig fremtid.
Der bliver i stigende grad sat spørgsmålstegn ved stabiliteten af den liberale internationale orden (LIO), som har været grundlaget for global styring siden afslutningen på Anden Verdenskrig; kan den holde til de mange nye virkeligheder, der presser sig på?
Begrebet “den liberale internationale orden” blev populariseret i akademiske og politiske kredse, særligt efter afslutningen på Den Kolde Krig, hvor den amerikanske politolog G. John Ikenberry skrev indflydelsesrige værker om emnet.
LIO, der er kendetegnet ved fremme af åbne markeder, demokratisk styring, menneskerettigheder og multilateralt samarbejde, står over for forskellige udfordringer, der ændrer dens dynamik.
Eksempelvis opfattes de Internationale institutioner, som er centrale for at opretholde LIO, såsom FN, Verdenshandelsorganisationen og NATO, af nogle som værende mindre effektive eller forudindtaget i forhold til visse nationers interesser, hvilket underminerer deres legitimitet og effektivitet.
Mellem magt og principper
Først og fremmest udfordrer fremkomsten af større magter som Kina og Rusland som aggressive globale spillere den amerikansk-ledede orden. Disse nationer søger at gøre deres egne interesser gældende mere kraftfuldt, hvilket underminerer de eksisterende normer og institutioner i LIO.
Nogle vil stille det op som spørgsmålet, om det er magt der er ret – eller om er det internationalt aftalte principper der skal have forrang.
I lande som Kina og Rusland er der en styrkelse af autoritære regimer, der modarbejder de liberale værdier som fri presse og retsstaten. Kina har eksempelvis indført den såkaldte nationale sikkerhedslov i Hongkong, som har undermineret byens autonomi og retssikkerhed, begge centrale elementer i den liberale orden.
Kinas leder, Xi Jinping sigter mod at udfordre vestlig dominans og den amerikanske dollars overlegenhed, idet han forestiller sig en verden, hvor globale institutioner og normer påvirkes af kinesiske tilgange til sikkerhed, økonomisk udvikling og statsbestemte politiske rettigheder.
USA på tilbagegang?
Der en desuden en voksende tøven fra USA’s side med hensyn til at bære omkostningerne ved globalt lederskab, især hvad angår militære interventioner, hvilket yderligere komplicerer opretholdelsen af LIO. Det første tegn på en krise for LIO, er tydeligt i USAs tilbagegang og dets gradvise løsrivelse fra internationale anliggender, især efter Trump tiltrådte som præsident i 2017.
Fra et europæisk perspektiv, som udtrykt af Nathalie Tocci, direktør for Istituto Affari Internazionali, bemærkes det, at LIO er “ved at gå i opløsning” og peger på øget rivalisering mellem større magter som en potent drivkraft for ustabilitet, hvilket antyder, at risikoen for konflikt, skønt ikke uundgåelig, er stigende (Council on Foreign Relations).
På det bredere globale plan er der enighed om, at selvom den liberale orden ikke er ved at slutte, så er den i alvorlige vanskeligheder. Dette skyldes interne udfordringer i vestlige lande, såsom offentlig modstand mod globalisering, og det eksterne pres fra statslige og ikke-statslige aktører, der udnytter systemets svagheder.
COVID-19-pandemien har yderligere understreget disse sårbarheder og har ført til spekulationer om betydelige forskydninger i, hvordan internationale anliggender håndteres.
Desuden argumenterer forskere som G. John Ikenberry for, at selvom LIO’s fundament er robust, er dens fremtid måske ikke længere afhængig af amerikansk dominans. Ordenen kunne udvikle sig til et mere samarbejdsvilligt og mindre USA-centreret system, hvor en samling af ligesindede stater kunne dele ansvaret for at opretholde global stabilitet (Lowy Institute).
Andre vigtige faktorer der spiller ind i vejen mod en ny verdensorden er teknologiske forandringer og sikkerhedstrusler: Hurtige teknologiske fremskridt og cybersikkerhedstrusler udgør nye udfordringer for LIO, hvilket komplicerer global styring og belaster traditionelle mekanismer, der styrer internationale relationer.
Stigende grad af populisme og nationalisme udfordrer systemet yderligere
På tværs af forskellige demokratier har der været en stigning i populistiske og nationalistiske bevægelser, der modsætter sig flere aspekter af globalisering og multilateralisme, som er kernekomponenter i LIO. Dette skifte afspejler ofte indenlandsk utilfredshed med økonomiske uligheder eller kulturelle ændringer og indvandring, der tilskrives global integration.
I bund og grund, selvom den liberale internationale orden står over for ubestridelige pres, og dens fremtid er usikker, viser den også kapacitet til tilpasning. Udfordringen ligger i, hvor hurtigt og effektivt det globale samfund kan tackle disse realiteter for at opretholde international stabilitet og samarbejde, der også er nødvendig i forhold til eksempelvis bekæmpelse af klimakrisen
Relaterede artikler:
Globalt magtskifte? Kinas plan for at vælte den nuværende internationale orden
TikTok forsøger at gøre Vestens børn dummere mens Kina har en helt anden version til deres unge
Kilder: Council on Foreign Relations, Lowy Institute, The Economist, Foreign Affairs.
