For første gang har kunstig intelligens opfundet medicin, der kan bruges på mennesker. Dette er ovenikøbet gjort på rekordtid i forhold til den normale arbejdsgang i udviklingen af ny medicin.
Al den snak om kunstig intelligens kan for nogle godt virke som science fiction, men nu er der kommet helt konkrete beviser for, hvad kunstig intelligens eller AI (Artificial Intelligence) kan gøre for menneskeheden.
Det er det britiske firma Exscienta, der råder over en kunstig intelligens, som har opfundet et medicinsk molekyle, der nu er blevet godkendt til forsøg på mennesker.
Molekylet behandler OCD (tvangstanker), men den mest bemærkelsesværdige nyhed er, at den normale 5-årige periode for syntese af et lægemiddel og forberedelse af den bedste version til forsøg blev skåret ned til kun 12 måneder, fordi en del af processen blev placeret i hjernen på en kunstig intelligens.
Exscientas administrerende direktør, professor i biokemi Andrew Hopkins, beskriver overfor BBC gennembruddet som en “vigtig milepæl i medicinsk forskning”.
“Vi har set AI lave diagnosticering af patienter, analyse af patientdata og scanninger, men dette er en direkte brug af kunstig intelligens i frembringelsen af ny medicin.”
“Der er milliarder af beslutninger, der er nødvendige for at finde de rigtige molekyler, og det er en enorm proces præcist at konstruere et lægemiddel,” udtaler professor Hopkins.
” … det smukke ved algoritmen er, at den kan anvendes overfor enhver sygdom.”
Firmaet bag den kunstige intelligens arbejder også med potentielle behandlinger for hjertekarsygdomme og kræft, og forventer at have et nyt molekyle klar til kliniske forsøg allerede i slutningen af året.
Den nye medicin mod OCD kaldes indtil videre DSP-1181 og er en langtidsvirkende, potent serotonin 5-HT1A receptoragonist.
Udviklingen af det nye stof er sket i samarbejde et japansk medicinalfirma.
Det vurderes at kunstig intelligens kan være med til at reducere omkostningerne ved udviklingen af ny medicin med omkring 80 procent, og gøre processen ca. 5 gange hurtigere. Det vil sandsynligvis føre til flere medicinske produkter overfor patientgrupper, der normalt ikke udgør stor så en indtjening for medicinalindustrien.
Vi står tilsyneladende overfor en ny æra, hvor den kunstige intelligens vil spille en stadig større rolle også i sundhedsvæsenet. Ikke bare i udviklingen af ny medicin, men også i en mere præcis diagnosticering og screening af patienter i forhold til, hvilken medicin der virker bedst på dem.
Relaterede artikler:
Kina overtager på kunstig intelligens: Ufattelige summer og risici er på spil
USA, nærmere betegnet Silicon Valley, har hidtil stået som den førende spiller i udviklingen af kunstig intelligens. Meget tyder dog nu på, at det bliver Kina, som bliver den fremtidige supermagt, også på det område. Dette kan have store konsekvenser, ikke mindst for Danmark … Læs resten af …
Klimakrisen og kunstig intelligens er tilsammen måske en enestående chance for mennesket
En af verdens førende eksperter indenfor kunstig intelligens, Kai-Fu Lee, fortæller, at vi indenfor de næste 5-15 år, bliver nødt til at tænke vores liv, og ikke mindst arbejdsliv, helt om… Læs resten af …
Maleri af kunstig intelligens solgt for 432.000 $: Den nye Rembrandt og Mozart kommer fra kunstig intelligens
Et maleri lavet af kunstig intelligens er blevet solgt på auktion for 432.000 dollars ved Christie’s i New York.
Den kunstige intelligens har frembragt en række værker ved at sammenligne 15.000 kunstværker med sine egne frembringelser…
IMF: De store techfirmaer kan overtage bankverdenen med kunstig intelligens
Direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, advarer mod, at de store tech firmaer kan komme til at dominere bl.a. verdens betalingssystemer ved hjælp af kunstig intelligens og indsamlingen af Big Data … Læs resten af …
Kunstig intelligens overhaler mennesket om 10 år
De fleste der beskæftiger sig med kunstig intelligens, AI (artificial intelligence) forudser, at mennesket i en meget nær fremtid indhentes, og med ekspresfart overhales af kunstig intelligens … Læs resten af …
Kilder: BBC News, europeanpharmaceuticalreview.com, goodnewsnetwork.org, nature.com,
Computational Biomedicine Conference