Plastikædende enzymer kan sandsynligvis snart løse en af klodens største affaldsproblemer

Plastik i naturen og havene er et kæmpe problem

Der foregår i disse år en enorm udvikling indenfor forskning i superenzymer, der har potentiale til at løse en af klodens største affaldsproblemer.

”En håndfuld mikrober har udviklet evnen til at “spise” visse plasttyper og nedbryde dem til molekyler. Disse små organismer kan snart spille en nøglerolle i at reducere plastikaffald og opbygge en grønnere økonomi.” (The Guardian)

Problemet med plastik er enormt, bedst illustreret med den enorme plastikø i Stillehavet, ”The Great Pacific Garbage Patch”, der er 2 gange større end Frankrig og indeholder omkring 80.000 tons plastikaffald. Forureningen med plast i havene truer alt marineliv, ikke mindst hval -og fiskebetstandene.

Enzymer er komplekse molekyler, der kan fremskynde kemiske reaktioner. De er afgørende for alt liv. Eksempelvis er vores fordøjelsessystem afhængigt af enzymer til at nedbryde de komplekse kemikalier i maden til mere simple, som vores kroppe kan absorbere og bruge.

DTU forsker også i de plastikædende enzymer, der oprindeligt kommer fra en naturligt opstået bakteriestamme. Det forskningen i høj grad er med til er at effektivisere processen, så den går langt hurtigere, omfatter flere typer plastik og foregår ved lavere omkostningsfrie temperaturer.

Professor John McGeehan, University of Portsmouth

Forskningen i de plastikædende enzymer er langt fra ny, men resultaterne bliver hele tiden bedre, og der bliver kanaliseret mange penge til forskning og udvikling både fra regeringer og store virksomheder som Amazon of Coca Cola.

Den nye teknologi vil også gøre det også muligt at genanvende plastic en-til-en i et lukket cirkulært grønt forløb.

Forestil dig en teknologi, der kan nedbryde eksisterende plastmaterialer for at skabe en ny, innovativ type materiale. Dette nye materiale kan så nemmere nedbrydes, når det genbruges – og endda nedbrydes biologisk i naturlige miljøer.

Det er bestemt et muligt scenarie. Faktisk er det missionen for et forskningsinitiativ under det amerikanske energiministerium, lanceret i 2020, der går ud på at bringe disse nye teknologier og materialer til live. BOTTLE står for ”Bio-Optimized Technologies to keep Thermoplastics out of Landfills and the Environment”, Bio-optimerede teknologier til at holde termoplast ude af lossepladser og miljøet.

Derudover er der forskerteams og virksomheder overalt i verden, der arbejder hårdt for, at teknologien bliver implementeret. Målet er blandt andet også, at processen med at nedbryde og genanvende plastik bliver helt CO2 neutral på sigt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hele ”The Great Pacific Garbage Patch” vil forsvinde af sig selv, men i samarbejde med eksempelvis det Mærsk støttede projekt Ocean Cleanup, vil man i hvert kunne begynde at bevæge sig i den rigtige retning i stedet for hele tiden at tilføje mere og mere plastikaffald i havene og naturen.

Ifølge en af de ledende eksperter, professor John McGeehan fra University of Portsmouth kan de nye superenzymer snart benyttes i praksis.

 

Relaterede artikler:

Succesrig test tyder på man måske effektivt kan rense havene for plastik

Plastik i havene kommer fra ca. 1000 floder viser nyt studie – og her er løsningen

Kunstig intelligens og kvantecomputere er et våbenkapløb med tiden

Medicinsk gennembrud: Cellulær foryngelsesterapi kan effektivt vende aldringsprocessen hos mus

Ny immunterapi kan fjerne kræft i æggestokke og mave-tarm på 6 dage

Hvordan håndterer man bedst den negative nyhedsstrøm: Læs eksperternes svar

Filosofien der kan ændre din måde at se og være i verden på ifølge BBC

 

Kilder: DTU, The Guardian, BBC, Yale Environment, goodnewsnetwork.org, videnskab.dk.

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her