”Singing in the Brain”: Forskere har lokaliseret neuroner i hjernen der lyser op ved sang men ikke andre typer musik

Kilder: MIT News og Science Alert

”Singing in the Brain” Specielle neuroner aktiveres ved sang

”Singing in the Brain” er overskriften på en pressemeddelelse fra det førende tekniske universitet, MIT i USA.

For første gang har neuroforskere fra MIT (Massachusetts Institute of Technology) identificeret en population af neuroner i den menneskelige hjerne, der lyser op, når vi hører sang, men ikke andre typer musik. (MIT News)

Disse neuroner, der findes i den auditive cortex, ser ud til at reagere på den specifikke kombination af stemme og musik, men ikke på hverken almindelig tale eller instrumental musik. Præcis hvad de laver er ukendt og vil kræve mere arbejde at afdække, siger forskerne.

“Studiet giver bevis for relativt finmasket funktionsadskillelse i den auditive cortex på en måde, der stemmer overens med en intuitiv skelnen indenfor musik,” siger Sam Norman-Haignere, assisterende professor i neurovidenskab ved University of Rochester Medical Center.

Arbejdet bygger på et studie fra 2015, hvor det samme forskerhold brugte funktionel magnetisk resonans billeddannelse (fMRI) til at identificere en population af neuroner i hjernens auditive cortex, der reagerer specifikt på musik. I det nye studie brugte forskerne optagelser af elektrisk aktivitet taget på overfladen af hjernen, hvilket gav dem meget mere præcis information end fMRI.

At engagere sig i sang kan have betydelige sundhedseffekter

“Der er en population af neuroner, der reagerer på sang, og så meget tæt på er en anden population af neuroner, der reagerer bredt på masser af musik. På skalaen af fMRI er de så tæt på hinanden, at man ikke kan skille dem ad, men med intrakranielle optagelser får vi yderligere opløsning, og det er det, vi mener gjorde det muligt for os at skille dem ad”, siger Norman-Haignere.

For at få et præcist billede af, hvad der sker i hjernen, når folk hører lyde, brugte forskere en teknik kaldet elektrokortikografi (ECoG), hvor elektroder placeres inde i kraniet for at registrere elektrisk aktivitet fra hjernen.

Det er klart, at påføring af elektroder direkte på hjernen er en invasiv procedure, så forskere indsamlede deres data over flere år fra epilepsipatienter, der allerede var blevet opereret for at behandle anfald.

Elektroder er normalt placeret i hovedbunden på epilepsipatienter for at overvåge deres neurale aktivitet i dagene før operation. I den tid kan de, hvis patienterne er indforståede, deltage i undersøgelser, hvor de får registreret deres hjerneaktivitet, mens de udfører bestemte opgaver.

I dette tilfælde involverede opgaven at lytte til 165 almindeligt hørte lyde, lige fra vibrationer fra en mobiltelefon til at hælde væske, til en mand, der taler, til at skrive. Inkluderet i denne blanding af lyde var musik med sang og instrumental musik uden nogen vokalisering. (sciencealert.com)

Evnen til at engagere sig i og forstå musik spænder over næsten alle menneskelige samfund. Mens andre skabninger også udviser musikalsk adfærd (tænk fuglesang, pukkelhvalkald eller bonobo-vokaliseringer), ser menneskets musikalske erkendelse ud til at være evolutionært unik.

Andre studier har desuden vist, at alle former for sang har flere positive psykologiske effekter. Det at synge frigiver endorfiner, hjernens “feel good”-kemikalier, og har brede og langvarige effekter på det generelle velvære og følelsen af forbundethed. Af alle typer sang er det i øvrigt korsang, der ser ud til at have den største effekt.

Relaterede artikler: