Tidligere firestjernet general og stabschef i den amerikanske hær, Mark A. Milley skriver i det anerkendte tidsskrift, Foreign Affairs, at USA er dårligt forberedt til fremtidens krige og skal skynde sig med at omstille sig til den nye virkelighed med droner på slagmarken.
I Ukraine viser slagmarkerne allerede, hvordan fremtidens krige bliver ført. Tæt på tusindvis af droner fylder himlen og anvender kunstig intelligens til at undgå forhindringer og identificere mål. AI-systemer hjælper ukrainske soldater med at finde mål, hvilket gør dem i stand til effektivt at nedkæmpe fjendens tanks og fly. Russiske enheder er konstant overvåget, og begge sider kæmper for at udvikle mere avanceret teknologi til at imødegå de vedvarende angreb. (Foreign Affairs)
Denne teknologiske udvikling forekommer dog ikke kun i Ukraine. I konflikter i Myanmar og Sudan bruger både oprørsgrupper og regeringsstyrker droner og algoritmer. I 2020 udførte en tyrkiskfremstillet autonom drone angreb i Libyen uden menneskelig indgriben, hvilket var et historisk skridt. Azerbajdan brugte samme år droner og præcisionsammunition i kampen om Nagorno-Karabakh. Og i Gaza har Israel anvendt tusindvis af droner koblet til AI-algoritmer, der assisterer tropperne i bykamp.
Disse udviklinger er på sin vis ikke overraskende, da krig historisk set har ført til teknologisk innovation. Men den nuværende udvikling går usædvanligt hurtigt og vil have langt større konsekvenser. Fremtidige krige handler ikke længere om at stille flest tropper eller de bedste kampvogne til rådighed, men om at dominere med autonome våbensystemer og kraftfulde algoritmer, skriver Mark Milley og Eric Schmidt i artiklen, ” America Isn’t Ready for the Wars of the Future – And They’re Already Here“.
USA’s beredskab halter bagud
Desværre er USA ikke fuldt forberedt på denne fremtid mener Milley og tidligere bestyrelsesformand i Google, Eric Schmidt. Landets militær er endnu ikke i stand til at operere i et miljø uden overraskelseselementet og mangler beskyttelse mod droneangreb. Der er heller ikke gjort nok for at integrere kunstig intelligens i militærets procedurer, og de nuværende initiativer bevæger sig for langsomt. Samtidig har Rusland i Ukraine udsendt mange AI-drevne droner, og Kina har i april gennemført sin største militære omstrukturering i næsten et årti med fokus på teknologisk udvikling.
For at bevare sin globale magt skal USA, ifølge Milley og Schmidt handle hurtigt og omlægge sin militærstrategi. Dette kræver en total omstrukturering af det væbnede forsvar, nye taktikker, fornyet indkøb af materiel samt intensiv træning af soldater i brugen af droner og AI-teknologi.
Amerikanske beslutningstagere, som er vant til at regere verdens stærkeste forsvar, kan muligvis ikke lide tanken om en sådan omfattende ændring. Men robotter og AI er kommet for at blive, og hvis USA ikke fører an i denne revolution, vil fjendtlige aktører blive mere modige i deres forsøg på at angribe USA. Selv hvis USA skulle sejre i sådanne konflikter, vil landet blive mødt af et globalt militærsystem, der understøtter autokratier og tilsidesætter liberale værdier. USA må derfor omstrukturere sit militær for at bevare en afgørende fordel og sikre, at robotter og AI anvendes etisk, ifølge Milley og Schmidt.
Krigen ændrer sig – hurtigt
Krigens grundlæggende natur, hvor én part forsøger at tvinge sin politiske vilje igennem ved organiseret vold, vil sandsynligvis ikke ændre sig, selv med robotternes indtog. Alligevel vil krigens karakter – måden krige udkæmpes på, hvor og hvornår de finder sted, og hvilke våben og teknikker der anvendes – ændre sig markant. Dette skyldes i høj grad teknologisk udvikling.
“U.S. military planners are right to have concluded that the era of “shock and awe” campaigns—in which Washington could decimate its adversaries with overwhelming firepower—is finished.” (Foreign Affairs)
Historien har vist, at de militære styrker, der bedst tilpasser sig nye teknologier, ofte har en fordel. Tyske styrker under Anden Verdenskrig var pionerer inden for blitzkrig, hvor luftbombardementer blev fulgt af angreb fra pansrede køretøjer, der brød gennem de allieredes linjer. Denne innovative tilgang gjorde det muligt for Tyskland at overtage næsten hele Europa på blot 18 måneder. Det krævede enorme anstrengelser fra de allierede for at tilpasse sig og til sidst overvinde denne trussel.
De hurtige fremskridt inden for AI og autonome våbensystemer betyder, at krigens karakter ændrer sig fundamentalt. For at undgå at blive overhalet af konkurrenter, må USA omlægge sin militærstrategi, udvikle sin teknologi og fremme etisk brug af AI i militæret. Den amerikanske hær står over for en enorm udfordring, men må træffe disse valg for at sikre sin fortsatte dominans og forsvare de værdier landet står for. (Foreign Affairs)
Danmark står i samme situation og er ilde forberedt på dronekrig
Ifølge major i forsvaret, Peter Søndergaard, som til dagligt har sin gang Forsvarets udviklings- og planlægningsstab, har det danske forsvar heller ikke i dag ikke evnen til at følge krigen i Ukraine og lære af den som organisation.
“Danske producenter af droner og anti-drone-udstyr har sendt tusindvis af droner og udstyr til fronten i Ukraine, stort set siden landet blev invaderet af Rusland i 2022. Men det danske forsvar har ikke købt nogen.” (dr.dk)
“Vi skal jo huske på, at der kører et konstant udviklingskredsløb. Så hvis ikke vi udvikler os med, så er vi jo bagud den dag, at det er os, som skal stoppe russerne et eller andet sted”, udtaler Peter Søndergaard til DR.
Relaterede artikler:
Billige og brugervenlige droner udgør en stadig større men overset sikkerhedsrisiko
Kunstig intelligens i militæret er i gang med at blive en skræmmende gamechanger ifølge eksperter
Fra sci-fi til slagmarken: Kvanteteknologi er ved at revolutionere moderne krigsførelse
Kunstig intelligens og kvantecomputere er et våbenkapløb med tiden
Kilder: Foreign Affairs, Mark A. Milley og Eric Schmidt; America Isn’t Ready for the Wars of the Future – And They’re Already Here, dr.dk; “Major i Forsvaret: Vi har mistet evnen til at lære af krigen i Ukraine”
