Kampen om BRIKS-landene vil forme en ny verdensorden og udfordre Vestens dominans

BRIKS-medlemmer og lande, som enten tilslutter sig, eller ønsker at blive medlem af BRIKS. Wikimedia Commons

Kampen om BRIKS-landene vil sandsynligvis forme en ny global orden der udfordrer Vesten, ifølge det mest indflydelsesrige tidsskrift om international politik, Foreign Affairs.

BRIKS (Internationalt BRICS) er et akronym, der er opfundet for at forbinde de fem store vækstøkonomier: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. BRIKS-medlemmerne er kendt for deres betydelige indflydelse på regionale anliggender, og har siden 2009 mødtes årligt ved formelle topmøder.

En triumf for Putin

I slutningen af oktober 2024 vil BRIKS-gruppen igen mødes i den russiske by Kazan. Dette møde vil være en triumf for den russiske præsident Vladimir Putin, der selv under den brutale krig i Ukraine formår at være vært for en stadig mere betydningsfuld blok. BRIKS, som oprindeligt bestod af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, har nu udvidet sig til også at inkludere lande som Egypten, Etiopien, Iran og De Forenede Arabiske Emirater, mens Saudi-Arabien deltager i gruppens aktiviteter uden at have formelt medlemskab. Sammen repræsenterer disse ti lande 35,6 procent af den globale BNP målt i købekraft (hvilket er mere end G7-landenes 30,3 procent) og hele 45 procent af verdens befolkning. G7 repræsenterer under ti procent. (Foreign Affairs).

Putin vil påpege, at trods Vestens forsøg på at isolere Rusland efter invasionen af Ukraine, er landet stadig en central aktør i denne dynamiske gruppe af lande, som vil forme fremtidens internationale orden. Denne påstand er ikke blot retorisk, men afspejler også Ruslands dygtige diplomatiske indsats blandt ikke-vestlige lande og disse landes pragmatiske engagement med Rusland.

I takt med at USA og dets allierede har mindre magt til at forme verdensordenen ensidigt, søger mange lande at styrke deres autonomi ved at skabe bånd til alternative magtcentre. BRIKS er blandt disse alternativer og anses nu som den mest betydningsfulde af disse grupperinger.

I 15 år har vestlige analytikere spået om BRIKS’ fald, idet medlemmerne er meget forskellige og spredt globalt. Alligevel har BRIKS overlevet, og interessen for at tilslutte sig er endda vokset i lyset af de geopolitiske spændinger, der er blevet intensiveret de seneste år, skriver Alexander Gabuev and Oliver Stuenkel i Foreign Affairs. Alexander Gabuev er er direktør for Carnegie Russia Eurasia Center i Berlin, og Oliver Stuenkel er en tysk-brasiliansk politolog og lektor ved FGV’s School of International Relations i São Paulo i Brasilien.

Interne spændinger mellem BRIKS-landene

På trods af sin tiltrækning står BRIKS over for interne spændinger. Rusland og Kina ønsker at positionere gruppen som en modpol til Vesten, mens lande som Brasilien og Indien søger at bruge BRIKS til at reformere den eksisterende orden og sikre en mere multipolær verden. Denne konflikt mellem de anti-vestlige lande og de mere ikke-allierede vil være afgørende for BRIKS’ fremtid og den globale orden, ifølge de to internationalt anerkendte forskere.

I 2006 tog Rusland initiativet til at samle BRIKS-landene, og i 2010 blev Sydafrika tilføjet, hvilket fuldendte akronymet BRIKS. Krisen i 2008 og den amerikanske økonomis sammenbrud skabte interesse for BRIKS, idet gruppen blev set som et alternativ til den vestlige dominans. Men det var først efter annekteringen af Krim i 2014 og de efterfølgende vestlige sanktioner, at Rusland begyndte at se BRIKS som en reel modpol til Vesten. Rusland ser nu BRIKS som en mulighed for at undergrave USA’s dominerende magt og fremme alternative betalingssystemer, der kan undgå vestlige sanktioner.

Kina er den reelle drivkraft i BRIKS samarbejdet

Kina og Xi Jinping er storebror i BRIKS-samarbejdet

Kina er dog den reelle drivkraft bag BRIKS’ ekspansion. Siden Xi Jinping kom til magten, har Kina søgt at styrke sin rolle i internationale institutioner og fremme brugen af den kinesiske yuan i international handel. Med Ruslands fulde støtte har Kina været fortaler for at udvide BRIKS med flere medlemmer. På trods af Brasiliens og Indiens oprindelige modstand, blev Iran og flere andre lande optaget i 2023.

Selv om der er tydelige spændinger mellem de grundlæggende medlemmer, deler BRIKS-landene en fælles opfattelse af, at verden bevæger sig fra unipolaritet til multipolaritet. Gruppen ser sig selv som en vigtig platform til at forme denne proces. For mange udviklingslande er BRIKS en attraktiv mulighed for at styrke båndene til Kina og Rusland uden at afskære forbindelserne til Vesten

Vesten må finde på nye tilgange for ikke at miste indflydelse

Vestlige lande bør derfor tage BRIKS alvorligt, da gruppen reflekterer reelle frustrationer over den nuværende verdensorden. Hvis Vesten vil forhindre BRIKS i at blive en direkte anti-vestlig blok, bør de fokusere på at skabe større tillid og samarbejde med de ikke-allierede lande i gruppen. Det er nødvendigt at imødekomme kritikken af USA’s dominans i verdensøkonomien og skabe en mere demokratisk global orden, ifølge de to eksperter.

“Vestlige lande kan gøre mere for ikke at fremmedgøre de mellemmagter, der søger større manøvrerum, og for at sikre, at BRIKS ikke bliver en anti-vestlig blok. De bør præcisere mere klart, hvordan visse sanktioner relaterer til overtrædelser af international lov, og forsøge at være konsekvente i at anvende disse sanktioner mod alle krænkere – ikke kun mod geopolitiske modstandere. Vestlige lande kan også blive bedre problemløsere for fattigere lande, blandt andet ved at dele teknologi og hjælpe med den grønne omstilling. Og Vesten bør gøre en mere ægte indsats for at demokratisere den globale orden, såsom ved at gøre op med den anakronistiske tradition, at kun europæere kan være lederere af Den Internationale Valutafond og kun amerikanske borgere være ledere af Verdensbanken.” (Foreign Affairs)

Mod en ny uundgåelig og forandret verdensorden

Alexander Gabuev og Oliver Stuenkel argumenterer for, at kampen om BRIKS-landenes fremtid vil være afgørende for den globale orden, fordi BRIKS repræsenterer et magtcenter uden for den vestlige verden, som vokser i både økonomisk og geopolitisk betydning. De peger på, at BRIKS samler store økonomier som Kina og Indien, som udfordrer USA’s dominans, samtidig med at gruppen tiltrækker flere lande fra det globale syd, der ønsker at mindske deres afhængighed af Vesten.

Ifølge forfatterne vil konflikten mellem en anti-vestlig dagsorden og en mere ikke-allieret tilgang afgøre, om BRIKS udvikler sig til en direkte modpol til Vesten eller bliver en platform for reform af den nuværende globale struktur.

Dette betyder, at de valg som BRIKS-landene træffer, ikke mindst ud fra Vestens udspil i de kommende år, under alle omstændigheder vil være med til at forme en ny multipolær verdensorden.

Relaterede artikler: