Vi har en stærk tendens til at acceptere de informationer vi får flere gange som værende fakta. På den måde opstår myter og misinformation lynhurtigt, og vi er ofte ikke for fine til at videregive den slags informationer uden at kende den egentlige sandhedsværdi af dem.
En ny undersøgelse fra OnePoll blandt 2.000 voksne viste, at næsten fire ud af 10 ikke engang var sikre på, hvordan de kom til at tro på denne forkerte almenviden – men 49 procent har delt den med andre i den tro, at informationerne var nøjagtige. (Goodnewsnetwork.org)
1. Man siger ofte om en person, at vedkommende har en ”hukommelse som en guldfisk” og refererer dermed til den almenviden, at guldfisk har en utrolig kort hukommelse. Guldfisk har imidlertid vist sig at have en relativ lang hukommelse på op til 3 måneder. Så næste gang du ikke kan huske noget der skete i går, er du rent faktisk ”dummere end en guldfisk”. No worries – Einstein var også distræt.
2. ”Ca. halvdelen af dit varmetab sker fra dit hoved”. Det passer bare ikke; kun ca. 10 procent af ens varmetab sker fra hovedet ifølge eksperter, ganske enkelt på grund af den relativt lille overflade hovedet udgør. Husk huen alligevel, hvis den i øvrigt klæder dig.
3. I film og andre steder bliver det ofte hævdet, at vi kun bruger 10 procent af vores hjerne. Det er dog det rene vrøvl. Som hjerneforsker Peter Lund Madsen forklarer, vil det ikke give mening rent evolutionært kun at bruge ti procent af hjernen. Det vil være spild af kroppens ressourcer. (dr.dk)
Faktisk vil bare det bare at spænde musklerne i vores ene arm kræve omkring 10 procent af vores hjernekapacitet ifølge videnskabelige studier.
4. ”Farven rød får en tyr til at gå amok”. En myte der er relativt nem af afkræfte, da dyret er farveblindt. De færreste har dog haft mod til selv at afkræfte myten.
5. Mange har hørt, at “hvis man smider en mønt ud fra Eiffeltårnet, vil den generere fart nok til at dræbe en person.” Det passer heller ikke. En mønt har ganske enkelt ikke vægten til det.
6. “Vi sluger 8 edderkopper pr. person om året mens vis sover”. Heldigvis ikke.
7. “Kamæleoner skifter farve for at falde ind med deres omgivelser”. Faktisk skifter kamæleoner primært farve for at advare andre om fare.
8. “Sukker gør børn hyperaktive”. Flere studier har afvist denne påstand. Børn har bare masser af energi.
9. Hvis du bliver brændt af en brandmand, er det en god ide at tisse på stedet. Selvom det sikkert er sjovt at bilde folk ind, har det intet på sig. Tværtimod kan det gøre ondt værre.
10. “Flagermus er blinde” eller “blind som en flagermus”. Flagermus har ganske vist små øjne, men de har et utroligt sensitivt syn, der betyder de kan se i omgivelser vi andre vil betragte som bælgmørke.
11. “Hvis man rører ved en fugleunge, vil moren ikke have noget med ungen at gøre efterfølgende på grund af lugten fra mennesker”. Der er masser af studier der viser, at dette ikke er tilfældet, – så næste gang du er i tvivl om du skal gøre en god gerning kan du med god samvittighed hjælpe fugleungen – og dens forældre.
Undersøgelsen fra OnePoll viste også, at vi måske er blevet bedre til ikke at tro på alt hvad vi ser og hører på sociale medier. Kun 25 procent af de adspurgte mente, at det de læste på sociale medier er baseret på fakta.
En anden undersøgelse viste desuden, at mennesker der primært får deres nyheder fra sociale medier er mest tilbøjelige til at tro på falske eller udokumenterede historier om vigtige emner som politik og COVID-19. (Phys.org)
Så tænk lige over det en ekstra gang, næste gang du trykker på “Del”.
Relaterede artikler:
En Infodemi truer verden – Hvordan spotter man disinformation på nettet
Misinformation burde anses som en global udfordring på linje med klimakrisen ifølge FN, OECD og WHO
Kilder: DR, phys.org, goodnewsnetwork.org, statista.com, wikipedia, onepoll.com.
