Efter Donald Trumps valgsejr i 2024 er der opstået betydelig bekymring blandt eksperter og europæiske ledere vedrørende krigen i Ukraine og sikkerheden for Europa som helhed.
Trumps tidligere udtalelser om at afslutte krigen i Ukraine hurtigt gennem forhandlinger har skabt frygt for, at sådanne aftaler vil favorisere Rusland og underminere Ukraines suverænitet – og sandsynligvis kompromittere hele Europas sikkerhedsstruktur. Så hvad er planen for Ukraine og ikke mindst hele Europas sikkerhed, når Trump tiltræder i januar. Dette er et af de vigtigste spørgsmål for Europa og Danmark i de kommende år. Anders Fogh Rasmussen og andre eksperter har flere bud på, hvad der bør ske snarest muligt.
Anders Fogh Rasmussen har en plan
Anders Fogh Rasmussen, der i dag fungerer som rådgiver for Zelenskyj, foreslår tre hovedområder for sikre en tilfredsstillende løsning på konflikten i Ukraine:
Ny byrdefordelingsmodel: Europa bør tage et større ansvar for Ukraines sikkerhed, herunder en gradvis overgang til en 70-30 byrdefordeling, hvor europæiske lande bidrager med 3 % af BNP til forsvar og sikkerhed, heraf 0,5 % til Ukraine. Dette indebærer også beslaglæggelse af frosne russiske aktiver i EU og øget europæisk militær støtte, som bl.a. inkluderer træningsmissioner og udvidet luftforsvar i Ukraine. USA bør fortsætte med at yde specialiseret militær bistand, mens europæiske virksomheder og G7-lande hjælper med Ukraines genopbygning.
Øget økonomisk pres på Rusland og Kina: Europa skal styrke sanktionerne mod Rusland og tilpasse sig USA’s “maksimalt pres”-strategi. Dette inkluderer reduktion af russiske gas- og olieindtægter og sanktioner mod kinesiske virksomheder, der støtter Rusland. Desuden bør Europa arbejde tættere sammen med USA om handels- og sanktionspolitik for at fremme strategisk enhed.
Styrkelse af Ukraines EU- og NATO-integration: EU-medlemskab er afgørende for Ukraines fremtid, men sikkerhedsgarantier og NATO-medlemskab skal prioriteres for at sikre fred og stabilitet. Indtil fuldt medlemskab kan opnås, bør Europa tilbyde midlertidige sikkerhedsgarantier og arbejde for en NATO-invitation til Ukraine i 2025, Ifølge Anders Fogh Rasmussen.
Rasmussen understreger, at Europas sikkerhed afhænger af en stærk og koordineret indsats med USA. (A EUROPEAN SECURITY PLAN FOR UKRAINE: RECOMMENDATIONS TO ENHANCE OUR COMMON SECURITY)
Eksperter fra Foreign Affairs vurdering
I en artikel i det internationalt anerkendte tidsskrift, Foreign Affairs berører to sikkerhedspolitiske eksperter samme højt aktuelle emne:
Med Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg står Europa over for en potentiel sikkerhedskrise. Trump-administrationens planer om hurtigt at forhandle en våbenhvile og fredsaftale mellem Ukraine og Rusland risikerer at marginalisere europæiske interesser. Europas evne til at beskytte Ukraine og sig selv afhænger nu af, at europæiske lande etablerer en samlet front og kræver en plads ved forhandlingsbordet, skriver Leo Litra fra The European Council on Foreign Relations og forsker i sikkerhedspolitik, Elie Tenenbaum i Foreign Affairs.
Forhandlinger skal inkludere urokkelige sikkerhedsgarantier for Ukraine. Europa må selv være parat til at påtage sig denne opgave, bl.a. ved at indsætte tropper på ukrainsk territorium som en afskrækkelse mod russisk aggression. Uden stærke garantier kan en utilstrækkelig aftale føre til Ukraines kollaps, hvilket vil underminere hele Europas sikkerhed og tilliden til NATO og EU.
Situationen forværres af Ukraines militære og humanitære udfordringer. Russiske styrker har opnået fordele på slagmarken og intensiveret angreb på Ukraines energi-infrastruktur, hvilket truer med at skabe en ny flygtningekrise. Internationalt har Rusland fået støtte fra BRICS-lande, hvilket fremhæver behovet for en stærk europæisk indsats for at sikre Ukraines overlevelse.
En troværdig løsning kræver enten en NATO-invitation til Ukraine eller en robust europæisk militær tilstedeværelse, der kan afskrække Rusland. Inspiration kan hentes fra den amerikanske tilgang i Sydkorea, hvor militær styrke tjener som en garanti mod aggression. Dette ville vise, at Europa kan stå fast, selv med begrænset amerikansk støtte.
Endelig skal det økonomiske og militære pres intensiveres mod Rusland, bl.a. via beslaglæggelse af russiske aktiver og øget sanktionering. Europas lederskab er afgørende for at sikre en fremtidig stabilitet i regionen, da både Ukraine og kontinentets sikkerhed nu hviler på europæiske skuldre skriver de to forskere i Foreign Affairs.
Situationen kan være en velsignelse i forklædning for Europa
Ifølge magasinet POLITICO, kan Trumps holdning til NATO og Ukraine på en måde være en velsignelse i forklædning for EU, der tvinger europæiske regeringer til at arbejde tættere sammen og træffe dristige beslutninger – såsom at acceptere fælles lån for at sætte skub i EU-blokkens forsvarsindustri. Frankrig kunne genoplive diskussioner om det europæiske aspekt af sin atomdoktrin, mens Bruxelles og London kunne fremskynde forhandlingerne om en forsvars- og sikkerhedsaftale. De fleste europæiske lande vil sandsynligvis hæve forsvarsudgifterne så meget som muligt, skriver POLITICO.
Flere europæiske ledere har også udtrykt behovet for, at Europa tager større ansvar for sin egen sikkerhed. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har understreget nødvendigheden af, at Europa står på egne ben både militært og økonomisk, især i lyset af usikkerheden omkring Trumps politik.
Der er også bekymring for, at Trumps udenrigspolitik kan svække NATO’s sammenhængskraft. Hans tidligere udsagn om kun at forsvare NATO-lande, der opfylder forsvarsudgiftskravet på 2% af BNP, har skabt tvivl om USA’s forpligtelser over for alliancen.
Samlet set peger eksperterne på, at Trumps kommende præsidentskab kan føre til øget usikkerhed i Europa og Ukraine. Dette tvinger de europæiske nationer til at styrke deres forsvarskapaciteter og søge større strategisk autonomi for at imødegå potentielle trusler uden fuld tillid til amerikansk støtte.
Relaterede artikler:
Hvad Trumps sejr betyder for Ukraine, Mellemøsten, Kina og resten af verden
Kilder: Foreign Affairs, POLITICO, Anders Fogh Rasmussen.
