En ny undersøgelse understreger, hvor vigtigt det er at holde en stabil stuetemperatur, især i hjem, hvor der bor seniorer.
Ny forskning viser, at temperaturudsving har en markant effekt på ældres evne til at koncentrere sig, og med klimaforandringer, der medfører mere ekstreme temperaturer, kan dette blive et stigende problem.
Studiet blev udført af forskere fra Hinda og Arthur Marcus Institute for Aging Research, som er tilknyttet Harvard Medical School. I løbet af et år overvågede de temperaturforholdene i hjemmene hos 47 voksne på 65 år og derover, samtidig med at deltagerne rapporterede om deres evne til at fastholde opmærksomheden i løbet af dagen. Resultaterne viste en tydelig U-formet sammenhæng mellem stuetemperatur og kognitiv funktion: Evnen til at koncentrere sig var optimal inden for en bestemt temperaturzone og faldt, når det blev for koldt eller for varmt.
Den optimale temperatur for hjernen
Forskerne identificerede et “sweet spot” for kognitiv funktion mellem 20-24°C. Når temperaturen afveg med 4°C fra dette interval, fordobledes risikoen for, at deltagerne rapporterede problemer med at holde opmærksomheden. Dette er særligt bekymrende, da mange ældre bor under forhold som gør det svært ved at opretholde optimale indendørstemperaturer, især under ekstreme vejrforhold.
Tidligere studier har undersøgt temperaturens effekt på kognition i kontrollerede laboratoriemiljøer, men denne forskning er banebrydende, fordi den har fulgt deltagerne i deres naturlige hjemmemiljø over en længere periode. Ved hjælp af sensorer blev temperatur og luftfugtighed kontinuerligt overvåget, mens deltagerne to gange dagligt registrerede deres oplevelse af temperaturkomfort og opmærksomhedsniveau.
Kulde er værre end varme
En interessant observation fra undersøgelsen var, at selvom både varme og kulde forringede koncentrationsevnen, var deltagerne mere følsomme over for kulde. De rapporterede større kognitive udfordringer ved lave temperaturer, selv i et bredere temperaturinterval, end når de oplevede varme. Dette understreger vigtigheden af at sikre tilstrækkelig opvarmning af hjem, hvor ældre bor, især i vintermånederne.
“Vores fund understreger betydningen af at forstå, hvordan miljømæssige faktorer, som indendørstemperatur, påvirker den kognitive sundhed hos ældre,” udtaler hovedforfatter på undersøgelsen, Dr. Amir Baniassadi. “Denne forskning belyser behovet for folkesundhedsinitiativer og boligpolitikker, der prioriterer klimamæssig modstandsdygtighed for ældre. Efterhånden som de globale temperaturer stiger, bliver det afgørende at sikre adgang til temperaturkontrollerede miljøer for at beskytte deres kognitive velbefindende.”
Særligt en udfordring for udsatte grupper
Studiets resultater er især relevante for ældre med lave indkomster, som ofte har færre ressourcer til at sikre en stabil indendørstemperatur. Blandt deltagerne boede 34 i private boliger, mens 13 boede i støttede boliger, hvilket antyder, at mange af dem havde en vis kontrol over deres boligforhold. Alligevel oplevede de kognitive udfordringer ved temperaturudsving, hvilket tyder på, at mere sårbare befolkningsgrupper kan være endnu hårdere ramt.
Det er velkendt, at aldrende kroppe har sværere ved at regulere deres temperatur, en problematik, der ofte forværres af kroniske sygdomme som diabetes eller medicin, der påvirker temperaturreguleringen. Det nye ved denne forskning er, at den demonstrerer, hvordan disse fysiologiske udfordringer kan have konsekvenser for den kognitive funktion i dagligdagen.
Mulige løsninger
For at imødegå denne udfordring foreslår forskerne flere tiltag, herunder forbedret energieffektivitet i boliger, integration af smart home-teknologi til optimering af indendørstemperaturer og øget adgang til kølingsressourcer som eksempelvis aircondition.
“Da klimaforandringer forventes at øge hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrforhold, er det vigtigt at udvikle teknologiske, finansielle og politiske interventioner, der gør det muligt for ældre at opretholde et behageligt og sundhedsfremmende termisk indeklima,” skriver forskerne i studiet, som blev publiceret i The Journals of Gerontology i december 2024.
Denne forskning tilføjer en vigtig dimension til vores forståelse af klimaforandringernes konsekvenser og understreger behovet for at sikre, at ældre kan leve i komfortable og kognitivt understøttende miljøer.
Relaterede artikler:
Hvorfor vores fornemmelse af tid går hurtigere som vi ældes – og hvordan vi bremser den
Grønlandshajen lever i over 400 år og kan måske vise forskerne vejen til evig ungdom
Ultraforarbejdede fødevarer og hvad forskningen rent faktisk siger om dem
Hvordan bevarer man humør og optimisme midt i en Trump tid? 10 gode forslag til en sund tilgang
Gulerødder kan blive en nøgle i behandlingen af diabetes viser ny dansk forskning
Elon Musks magt og manipulation: En global trussel mod demokratiet i Europa og USA
AI som fredsmægler: Hvordan ny kunstig intelligens måske kan forene en splittet verden
Kunstig intelligens til alle: 8 gode grunde til at lære at bruge ChatGPT og DALL-E
10 effektive måder du selv kan bekæmpe klimaforandringer: Sådan gør du en forskel
Banebrydende teknologi til CO₂-fangst i industrien kan reducere Danmarks udledninger markant
Solenergi slår kulkraft i Europa for første gang og Danmark og EU sparer milliarder
Kilder: The Journals of Gerontology, Newsweek, studyfinds.org, Mail Online.
