Artikel af professor i historie, Jason Opal fra McGill University i Canada

 

Anklagen mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trump for at forsøge at omstyrte resultatet af præsidentvalget i 2020 er den mest alvorlige test af USA´s demokrati siden december 1860, hvor delstaten South Carolina trådte ud af Unionen og satte gang i begivenhederne, der førte til den amerikanske borgerkrig.

Før vi reflekterer over denne krises konsekvenser, bør vi imidlertid overveje dens dybere rødder.

Hvordan kunne en besejret præsident nægte at acceptere resultatet af et historisk sikkert valideret valg, sende en voldelig menneskemængde mod den amerikanske kongres og stadig bevare den urokkelige loyalitet fra en tredjedel af amerikanerne?

Hvordan kan den samme person appellere til omkring en sjettedel af vælgerne, hvilket placerer ham i en position til at vende tilbage til magten i 2024 som Republikanernes frontløber?

 

Det udvalgte folk

Som historiker, der forsøger at se på begivenheder med et langsigtet perspektiv, ser jeg en underliggende forklaring, der går tilbage – mærkeligt som det kan synes – til en enkelt passage fra en bog udgivet i Paris for 238 år siden.

“Dem der arbejder på jorden er Guds udvalgte folk.” Sådan erklærede Thomas Jefferson i 1785 i sine “Noter om Virginias tilstand”, som han oprindeligt havde skrevet som en serie af breve til en fransk besøgende.

Jeffersons ord var mere end varm luft. Efter at være blevet præsident i 1801 brugte han den føderale regerings magt til at voldsomt udvide USA’s offentlige område og til at opmåle, opdele og sælge dette område til så mange hvide landmænd som muligt.

Som en historiker udtrykte det, var det tidlige USA et “nybyggerimperium”, en politisk og militær magt med det primære mål at give bondefamilier (og spekulanter) mere jord.

Sådan fortsatte det i generationer.

Med små ændringer og variationer smigrede og favoriserede partier og præsidenter det amerikanske landlige flertal. Amerikansk kultur identificerede landmænd og små byer som de mest autentiske og dydige dele af nationen – eller som præsident Andrew Jackson udtrykte det i 1837: “landets knogler og muskler.”

Disse mennesker begyndte derfor at tro, at det var dem, ikke Kronen eller Kongressen, ikke regeringen eller forfatningen, der havde magten.

Dette fortsatte efter, at Den Amerikanske Borgerkrig havde afskaffet slaveriet i 1860’erne og efter at Amerika overvejende var blevet et bysamfund i 1920’erne. Først med kultur- og samfundsrevolutionerne i 1960’erne og 1970’erne har arvtagerne af Jeffersons “udvalgte folk” mistet deres status som de mest amerikanske af amerikanerne.

 

Hvid, heteroseksuel og kristen

I sin bedste udgave holder den mere mangfoldige kultur, der er opstået i løbet af det sidste halve århundrede, fast i, at alle amerikanere er lige amerikanske. I værste udgave foragter den samme kultur “overflyvnings staterne” som det rustikke, racistiske bagland.

På den ene eller anden måde vækker det nye, mangfoldige Amerika vrede hos millioner af mennesker, der primært bor i små byer og i Sydstaterne og i høj grad identificerer sig som hvide, heteroseksuelle og kristne.

Selvom han er fra New York, forstår Trump denne vrede og fremkalder den. Han leger med dens mørke energier. Han fortæller de trofaste MAGA-tilhængere, at det kun er dem, der har gjort Amerika stort, og at det kun er ham, der kan genoprette deres storhed.

(MAGA er Trumps politiske slogan, der står for Make America Great Again)

Dette er grunden til, at Trump har sådan en elektrisk indflydelse på så mange borgere.

Og nu, hvor han står over for flere anklager, opfordrer Trump dem til at afvise ikke kun den konstitutionelle orden i USA, men også dens to søjler – retsstats princippet og faktaenes orden.

Som han fortalte de trofaste ved den årlige Konservative Politiske Aktions Komite i marts: “Jeg er jeres kriger. Jeg er jeres retfærdighed. Og for dem, der er blevet uretfærdigt behandlet og forrådt: Jeg er jeres hævn.”

 

Afgørelse 2024

De seneste anklager viser uden skyggen af tvivl, at Trump gentog – og handlede efter – påstande om valget, som selv hans nærmeste rådgivere karakteriserede som “konspirations vrøvl beamet ned fra moder rumskibet.”

Om Trump selv vidste, at disse påstande var falske, er ikke lige så klart, og specialanklageren i retssagen, Jack Smith, bliver nødt til at bevise dette for at fastslå den tidligere præsidents kriminellle handling.

Men som den amerikanske journalist Zackk Beauchamp påpeger, så beviser anklagerne, at Trump enten er “en ekstremt selvcentreret løgner eller dybt forvirret.”

Selvfølgelig vil Trump ikke indrømme nogen af delene. Han har allerede kaldt anklagerne “falske”, mens en af hans mest ivrige tilhængere i den amerikanske kongres, Marjorie Taylor Greene fra det landlige Georgia, insisterer på, at anklagerne er “et kommunistisk angreb” på ytringsfriheden og “folket.”

I MAGA-verdenen opfattes det sådan, at hvis en føderal myndighed siger, at Trump overtrådte loven eller fortalte en løgn, kan det kun betyde, at myndigheden selv er en del af komplottet mod folket – et mål som Trump lovede hævn imod.

På et tidspunkt mellem hans retssag og valgdagen næste november vil Amerika derfor skulle vælge mellem retsstatsprincippet og fakta på den ene side, eller det udvalgte folks lov og deres leder på den anden.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: America is on the brink of another civil war, this one fuelled by Donald Trump.

Skrevet af Jason Opal, professor i Historie på McGill University i Canada

Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.

 

Relaterede artikler:

Joe Bidens slæbende meningsmålinger betyder intet hvis nok vælgere afskyr hans modstander endnu mere

Polarisering er en destruktiv valgstrategi der truer demokratiet – men der findes løsninger

Misinformation burde anses som en global udfordring på linje med klimakrisen ifølge FN, OECD og WHO

Nettet oversvømmes af bizarre konspirationsteorier der truer demokratiet