Polarisering er en destruktiv valgstrategi der truer demokratiet – men der findes løsninger

Kronik

Polariseringen i USA har nået et faretruende niveau for landet

Den politiske polarisering, især i USA er eskaleret faretruende gennem de sidste 5 år. En polarisering, der er så alvorlig, at 70 procent af amerikanerne mener at demokratiet er direkte truet. (dr.dk)

Splittelsen har flere årsager, og eksperterne peger især på nedenstående væsentlige grunde:

En eks-præsident, hvis primære vælgerstrategi er er skabe had mellem befolkningsgrupper og skabe en os-mod-dem dagsorden, hvor der hele tiden promoveres konflikt fremfor fælles interesser.

En effektiv vælgerstrategi, der nærmest er en playbook for al populisme, og desværre kan ende i voldsomme konfrontationer og i sidste ende en omstyrtning af demokratiet.
Ifølge en meningsmåling fra august tror mere end 40 procent af amerikanerne, at en borgerkrig er sandsynlig inden for det næste årti. (The Guardian)

Trumps store valgløgn, der lever i bedste velgående blandt republikanere, skubber voldsomt til yderligere polarisering og en destabilisering af selve den demokratiske proces – potentielt et sammenbrud af lov og orden.

Splittelse er en effektiv men destruktiv vælgerstrategi

En anden væsentlig årsag til polarisering, som også gør sig gældende i andre steder af verden er, at de sociale medier får en forretningsmæssig fordel ud af konflikt og hadtale på deres platforme – ganske enkelt fordi det skaber mere trafik og reklamepenge. En omstændighed som både USA og EU har forsøgt at imødegå med lovgivning, men som stadig bliver ved med spille en rolle, så længe der er penge i det for de sociale medier.

Det spiller desuden en væsentlig rolle, at fjendtligsindede magter meget aktivt forsøger at undergrave de vestlige demokratier ved at fremme hadtale og misinformation via såkaldte ”trolls” ikke mindst på de sociale medier.

Misinformation burde ifølge FN, OECD og WHO, anses som en global udfordring på linje med klimakrisen.

Flere eksperter påpeger, at hvis de sociale medier blev tilstrækkeligt forhindrede i at skabe overskud på hadtale, ville man med det samme kunne skrue markant ned for niveauet af polarisering og fjendtlighed blandt forskellige grupper.

Misinformation og hadtale er gift for demokratiet

Informationsbobler og ekkokamre er med til at gøre gør folk mere ekstreme og polariserede.

Der foregår via diverse online medier en dæmonisering af modparten som bygger på rene konspirationsteorier, men som ikke desto mindre tiltrækker millioner af tilhængere. Eksempelvis QAnon og den store valgløgn som Trump har haft held med at holde kørende, trods afvisning fra alle domstole og endda hans egne tidligere stabsmedarbejdere og ministre.

Gentagne holdningsundersøgelser viser, at omkring 70 procent af de republikanske vælgere tror at valget blev stjålet fra dem i 2020.
Trumps valgløgn og fremtidige underkending af valgresultater er en fundamental trussel mod hele den demokratiske proces, der kan ende i kaos og konflikt af hidtil usete dimensioner.

Det kan lyde overdrevet, men folk i USA er begyndt at flytte til nabolag, der enten er overvejende demokratiske eller republikanske. De handler i forskellige butikker og drikker ikke længere deres kaffe i den samme kaffebar.

Stor ulighed bidrager voldsomt til polarisering og social uro

Den stærkt voksende ulighed gennem de sidste 20-30 år anses også som en væsentlig årsag til polariseringen, ifølge eksperter.

USA har efterhånden nået en grad af ulighed og manglende social mobilitet, der praktisk set underminerer realistiske drømme om at stige på den sociale rangstige. Uligheden er da også en faktor, der har været meget i fokus i USA de seneste år. Før pandemien og krigen i Ukraine var ulighed et topemne i den amerikanske valgkamp.

” … i de sidste tredive år har vi også i stigende grad set stigningen i ulighed i muligheder. Og denne sidstnævnte form er mere ødelæggende – når folk føler, at de aldrig fik en chance for at konkurrere, endsige for at få succes, bliver de vrede.” (Time Magazine)

Raceproblematik

Raceproblematikken spiller selvfølgelig også en kæmpe rolle i polariseringen. Etnisk hvide ser ind i en fremtid, hvor de ikke længere er i flertal. Det opfattes af mange som en direkte trussel mod deres nationale identitet, og det yderste højre spiller på denne frygt, hvilket igen skaber voldsom polarisering mellem befolkningsgrupper.

To-parti systemer

Politiske i to-parti systemer som i eksempelvis i USA og Storbritannien er med til at fremme en stærk polarisering. Muligheden for politiske kompromisser er alt andet lige større i flerparti-systemer som eksempelvis det danske.

I USA er der set gentagne tilfælde, hvor republikanerne bevidst går efter at sabotere demokraternes politik, selvom de ofte har et interessefællesskab med dem; eksempelvis i bekæmpelse af klimakrisen, som rammer alle uanset partifarve. Det handler mere om selv at komme til magten og mindre om landets interesser.

Er det overhovedet muligt at depolarisere et samfund igen?

Når et land er dybt polariseret, kan det se ud som om, at der ikke er nogen vej tilbage. Men det er ikke, hvad historien fortæller os, siger Jennifer McCoy, en politolog ved Georgia State University i USA. Professor McCoy har studeret tilfælde af depolarisering fra hele verden i løbet af det sidste århundrede for at se, hvilke erfaringer der er. (The Conversation; How to depolarise deeply divided societies – podcast)

Ifølge professor McCoy er der 2 fundamentale ting man kan gøre:

Man skal genetablere den grundlæggende sociale kontrakt mellem staten og borgeren; hvordan de økonomiske ressourcer skal fordeles. Hvilken niveau af støtte er rimelig for at bevare en anstændig levestandard. Hvordan man kan have et inkluderende samfund, hvor alles rettigheder bliver accepteret.

Lige så vigtigt er det, at samfund lærer at tilpasse sig skiftende omstændigheder, som eksempelvis automatiseringen af mange jobtyper med fremtidens teknologiske udvikling.

De to ting bliver regeringer og politiske systemer nødt til at adressere, for at undgå en faretruende grad af polarisering og holde demokratiet modtandsdygtigt, ifølge Jennifer Lynn McCoy, der udover at være professor i statskundskab ved Georgia State University, også er forsker ved Carnegie Endowment for International Peace.

McCoy påpeger desuden, at valgsystemet i USA er vigtig at få taget op til revision, ligesom man bliver nødt til at se på, hvem der kontrollerer de forskellige medier. Noget af det første demokrati-undergravende politikere går efter er at få kontrol over medierne. Der skal med andre ord komme nye forretningsmodeller for medierne, ikke mindst de sociale medier.

Robert Talisse, en politisk filosof ved Vanderbilt University i USA mener, at polarisering ikke kan undgås helt, men at man kan lære at håndtere den, så den ikke bliver farlig for demokratiet.
Og han har et par forslag til hvordan:

“Godt demokratisk medborgerskab kræver, at vi nogle gange laver upolitiske ting sammen med andre, men det kræver også, at vi nogle gange gør politiske ting helt alene, uden at vi er påvirket af den gruppe eller de ekkokamre vi normalt befinder os i” siger han.

Det handler blandt andet om at finde et fælles grundlag, blive i stand til at tale med hinanden og lave nødvendige kompromisser.

Det er i det mindste opløftende, at det rent historisk faktisk tidligere er lykkes at depolarisere lande; det skete eksempelvis i Norge og en lang række Vest-Europæiske lande efter anden verdenskrig, pointerer professor McCoy.

Relaterede artikler: