Grøn geotermisk energi får måske stort gennembrud med ny type effektivt anlæg

Det nye geotermiske anlæg i Nevada. Billede: Fervo Energy

En nyt anlæg i Nevada, Project Red er det mest produktivt forbedrede geotermiske system i verdenshistorien, skriver Good News Network.

Projektet, der delvist er finansieret af Google har blandt andet som mål at drive Googles servere, sammen med sol- og vindenergi, men er i modsætning hertil en 24/7 energiforsyning uanset om vinden blæser eller solen skinner.

Geotermisk energi udvindes fra jordens indre varme, der produceres af radioaktive processer og nedbrydning af materialer i jordens kerne. Denne varme transporteres gennem jorden og kan udnyttes som en bæredygtig og vedvarende energikilde.

Fordelene ved geotermisk energi er især dens stabilitet, da den ikke er afhængig af vejrforhold som vind- eller solenergi. Den er også en ren og miljøvenlig energikilde, da den ikke udleder skadelige drivhusgasser.

Den 30-dages test af det nye anlæg i Nevada, opnåede en flowhastighed på 63 liter i sekundet ved høj temperatur, der muliggør en elektrisk produktion på 3,5 MW, hvilket sætter nye rekorder for både flow og effekt fra det forbedrede geotermiske system.

Virksomheden bag, Fervo Energy er det første firma, der med succes har boret en vandret brønd ind i termiske varmereservoirer med henblik på at producere kommerciel geotermisk energi og dermed “reducere borerisikoen”.

“Ved at anvende boreteknologi fra olie- og gasindustrien har vi bevist, at vi 24/7 kan producere CO2 fri energiressourcer i nye områder over hele verden,” udtaler Tim Latimer, administrerende direktør og medstifter af Fervo Energy.

“De utrolige resultater er produktet af mange års dedikeret arbejde og engagement fra Fervo-medarbejdere og industripartnere, især Google.” udtaler Latimer.

I 2021 underskrev Fervo og Google en aftale om at udvikle et ”næste generations anlæg” med det mål at forsyne Googles Cloud-servere i Las Vegas med en CO2 fri energiressource der hele tiden er til rådighed, og som vil reducere virksomhedens afhængighed af fossile brændstoffer.

Googles direktør for energi og klima, Michael Terrell, udtaler i en pressemeddelelse: “For at nå vores mål om at operere på 24/7 CO2 fri energi vil det kræve nye kilder til fast, ren strøm til at komplementere variable vedvarende energikilder som vind og sol.”

Geotermiske energi er en vigtig ressource til at fremme bæredygtig energiproduktion og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Energiindholdet i jordens varme indre er flere hundrede millioner gange så stort som energiindholdet i jordens samlede kul-, olie- og gasreserver og i princippet uendelig. Energien fra jorden kan både bruges til opvarmning og til produktion af elektricitet.

Fervos resultater fra Project Red understøtter det amerikanske energiministerum, der peger på, at geotermisk energi sandsynligvis kan levere over 20% af USA’s strømbehov og komplementere vind og sol for at nå et fuldstændigt CO2 frit elnet. Det nye anlæg baner vejen for, at USA kan nå dette mål før tidsplanen.

 

 

Relaterede artikler:

Nyt batteri vil kunne drive elektriske fly og få el-biler ud over 1.000 kilometer på en opladning

Kinas enorme fremgang i sol- og vindenergi giver nyt håb for klimaet viser ny rapport

Grøn elektricitet fra fugtigheden i luften: Opfindelse åbner døren til ny non-stop energikilde

Bæredygtig kost der også inkluderer kød og mejeriprodukter er mulig ifølge Verdensnaturfonden

 

Kilder: Good News Network, Fervo Energy, GEUS.

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her