Vi kender mRNA teknologien fra de mest succesrige COVID-19 vacciner, Phitzer-BioNTech og Moderna.

Men faktisk var mRNA teknologien i første omgang primært målrettet til at udvikle nye behandlingsformer mod forskellige typer aggressiv kræft.

Nu har forsøg med personaliserede mRNA-vacciner vist sig at have ret utrolige effekter overfor patienter med fremskreden og tilsyneladende uhelbredelig kræft.

En personlig mRNA -vaccine givet til patienter med bestemte aggressive kræftformer kan udnytte patientens immunsystem til at dræbe kræften på egen hånd og dermed indlede en ny epoke i behandlingen af kræft.

En amerikansk patient, Molly Cassidy er det levende bevis på, at selvom tilgangen ikke er et universalmiddel, kan den fjerne nogle af de mest frygtelige og aggressive kræftformer vi kender til. (National Geographic)

Efter at have fået konstateret kræft i hoved og hals, blev Molly Cassidy opereret og fik kemoterapi. Kun ti dage efter endt kemo, fandt de imidlertid en bule på hendes kraveben, der viste at kræften hurtigt var vendt tilbage. De efterfølgende undersøgelser viste, at kræften havde spredt sig fra hendes øre hele vejen til hendes lunger. Hun fik den nedslående besked, at det var tid at få orden i sine sager, og som hun selv udtaler det, gik hun endda i gang med at planlægge sin egen begravelse.

Cassidy fik dog samtidig at vide, at hun var berettiget til at deltage i et klinisk forsøg ved University of Arizona, der testede en mRNA -vaccine, der var tilpasset patientens kræftmutationer.

I løbet af 27 uger fik Cassidy ni vaccinedoser parret med et lægemiddel til immunterapi; hendes efterfølgende CT -scanninger var klare: Kræften var ikke længere i hendes krop. (National Geographic)

Vi har i sundhedsvæsnet langt hen af vejen vænnet os til, at den medicin eller behandling vi får overfor visse sygdomme er ens; det vil sige med eksempelvis den samme medicin.

Det som mRNA teknologien også åbner op for er, at behandlinger fremover kan blive langt mere personligt tilrettet.

Med den personlige tilgang tages der en vævsprøve fra en patients tumor, og DNA analyseres for at identificere mutationer, der adskiller kræftcellerne fra de normale, raske celler, forklarer Julie Bauman, en af lægerne bag behandlingen af Molly Cassidy.

Computere sammenligner de to DNA-prøver for at identificere de unikke mutationer i en tumor. Derefter bruges resultaterne til at designe det molekyle mRNA, der skal indgå i vaccinen. Dette gøres typisk på fire-til-otte uger. “Det er en teknisk tour de force at kunne gøre dette,” udtaler Robert A. Seder, chef for Cellular Immunology Section i vaccine forskningscentret ved det amerikanske institut for allergi og infektionssygdomme.

Noget af det smukke ved denne teknologi er, at den kan bruges overfor flere typer kræft, bare man kan identificere kræftens mutationer.

”Grundlæggende træner mRNA-instruktionerne immunsystemets T-celler – de hvide blodlegemer, der hjælper os med at bekæmpe vira – til at genkende op til 20 mutationer i kræftceller og kun angribe dem. Immunsystemet gennemsøger kroppen på en “search-and-destroy” mission på udkig efter lignende tumorceller”, udtaler Van Morris, læge og adjunkt ved University of Texas kræftafdeling, der leder et fase 2 forsøg med personaliserede mRNA-vacciner mod mave/tarmkræft.

MRNA teknologien er ofte beskrevet både som disruptiv og revolutionerende, og det er på ingen måde en umulighed, at vi kan blive vaccineret mod en af de største dræbere som kræft om få år.

De personlige mRNA-vacciner vil sandsynligvis i praksis vil blive parret med immunkontrolterapi – en banebrydende type behandling, der vandt Nobelprisen i 2018. I lighed med stamcellebehandling trækkes en patients T-celler ud, før de multipliceres i et laboratorium, trænes på målkræftcellen og derefter genindføres for at hjælpe med at bekæmpe kræften.

De enorme ressourcer og det verdensomspændende samarbejde der gjorde det muligt at udvikle mRNA vaccinerne mod COVID-19 meget hurtigt, gælder dog ikke helt de personaliserede kræftvacciner. Det vil ifølge eksperter tage omkring 5 år før den nye behandling med kræftvacciner er tilgængelig for alle. Dyreforsøg viser dog allerede nu, at metoden også kan kurerer både brystkræft og kræft i lymferne.

MRNA teknologien har ifølge forskningen endog endnu større perspektiver, og kan i princippet anvendes overfor alle sygdomme.

“MRNA-vacciner kan bruges til at målrette næsten ethvert patogen,” udtaler MD, ph.d. John Cooke. ”Man indsætter koden for et bestemt protein, der stimulerer et immunrespons. … Det er stort set ubegrænset. ” (Association of American Medical Colleges).

Flere forskningsgrupper og virksomheder arbejder allerede intensivt med de nye kræftvacciner, og der er yderligere lovende forsøg med mRNA-vacciner mod eksempelvis Malaria. Tuberkulose. Hepatitis B. og Cystisk fibrose.

 

Relaterede artikler:

Ny type vaccine kan måske udrydde alle sygdomme: Vi står overfor en medicinsk revolution

Ny operation og forskning giver håb for mennesker med slidgigt

Ny vejrtrækningsøvelse kan sænke blodtrykket bedre end træning og medicin viser nyt studie

Hvis dit mål er at gå 10.000 skridt om dagen viser videnskaben nu at vi behøver langt færre

Type 1 diabetes kan sandsynligvis snart udryddes med ny stamcellekur

Kaffe kan reducere risikoen for flere alvorlige sygdomme og øge mentalt velbefindende

 

 

Kilder: National Geographic, goodnewsnetwork.org, usatoday.com, Association of American Medical Colleges, The Conversation, news.arizona.edu.