Hvorfor tror mennesker på konspirationsteorier? Ofte forklares det med misinformation, mistillid eller behovet for at forstå en kompleks verden. Men ny forskning fra University of Staffordshire og University of Birmingham peger på en anden, mere overraskende faktor: Trods – en psykologisk reaktion på følelser af ulighed og afmagt, der kan føre til afvisning af etableret viden og ekspertise. Videnskabsfornægtelse er kernen i mange konspirationsteoretiske overbevisninger.

Forskningen, der er offentliggjort i Journal of Social Issues, viser, at mennesker, der føler sig socialt eller politisk marginaliserede, kan udvikle en trodsig reaktion, hvor de afviser videnskabelige og officielle forklaringer – ikke nødvendigvis fordi de er uvidende, men fordi de ønsker at udligne magtbalancen mellem dem selv og de autoriteter, de ser som privilegerede.

 

Trods som drivkraft bag konspirationsteorier

Trods er en adfærd, hvor en person er villig til at diskreditere sig selv for at diskreditere en anden og derved ændre magtforholdet. Ifølge forskningsleder Dr. David Gordon fra University of Staffordshire er dette en central mekanisme i troen på konspirationsteorier:

“Trodsige psykologiske motiver opstår ofte, når mennesker føler sig i konkurrence med andre og oplever usikkerhed, trusler eller manglende værdsættelse,” forklarer Gordon. “Trods er ønsket om at ‘udligne banen’ ved at trække andre ned, fordi det føles som den eneste mulighed. Konspirationsteorier kan være en måde for individer at tilfredsstille dette behov ved at afvise ekspertudtalelser og videnskabelig konsensus.” (University of Staffordshire)

Forskernes hypoteser blev testet gennem tre studier med mere end 1.000 deltagere i Storbritannien. Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem trods og konspiratoriske overbevisninger – herunder teorier om COVID-19, klimaforandringer og regeringsmæssige sammensværgelser.

 

Hvorfor vender folk sig mod konspirationsteorier?

Ifølge Dr. Megan Birney fra University of Birmingham er det vigtigt at forstå, at de fleste ikke bevidst vælger at være trodsige, men at det er en naturlig psykologisk reaktion:

“Vi siger ikke, at folk bevidst vælger at være trodsige, når de tror på og spreder konspirationsteorier. I stedet viser vores resultater, at følelser af ulighed og magtesløshed kan fremprovokere en fælles psykologisk – trodsig – reaktion, der gør individer mere modtagelige over for konspirationsteorier.”

Forskerne identificerede tre overordnede motiver, der tidligere er blevet knyttet til konspirationstænkning:

Epistemiske motiver – behovet for at forstå verden
Eksistentielle motiver – behovet for sikkerhed
Sociale motiver – behovet for at føle sig betydningsfuld

Studierne viste, at trods fungerer som en samlebrik, der forbinder disse tre faktorer og forstærker overbevisningen om konspirationsteorier.

 

Reelle eksempler på trods-drevne konspirationsteorier

Trodsighed kan forklare, hvorfor nogle mennesker bevidst afviser videnskabelig konsensus – for eksempel ved at benægte klimaforandringer eller mistro vacciner.

Hvis en person mangler videnskabelig viden, kan det føles som en ulempe, fordi de ikke forstår komplekse emner lige så godt som eksperter. I stedet for at acceptere denne skævhed kan nogle vælge at afvise videnskaben og vende magtforholdet på hovedet ved at hævde, at eksperter lyver eller skjuler sandheden.

Tilsvarende, hvis en person føler sig politisk magtesløs, kan konspirationsteorier give dem en følelse af kontrol. Ved at betragte regeringer, forskere og virksomheder som korrupte og sammensvorne kan man retfærdiggøre sin egen afvisning af deres autoritet.

 

Konsekvenser for samfundet – hvordan bekæmper vi konspirationsteorier?

Hvis trods spiller en central rolle i troen på konspirationsteorier, bør strategierne for at bekæmpe misinformation tage højde for mere end blot faktuel oplysning. Ifølge forskerne er det afgørende at håndtere de bagvedliggende følelser af ulighed, usikkerhed og afmagt.

“Hvis vi forstår konspirationstro som en manifestation af trods – en reaktion på reel eller opfattet social og økonomisk ulighed – så kan vi ikke adskille bekæmpelsen af misinformation fra de bredere samfundsmæssige problemer såsom økonomisk usikkerhed og ulighed,” siger Gordon.

For at reducere udbredelsen af konspirationsteorier foreslår forskerne en kombination af tiltag:

Forbedret videnskabskommunikation: Ved at gøre komplekse emner lettere at forstå kan vi mindske den følelse af intellektuel ulighed, som kan føre til videnskabsafvisning.

Styrkelse af mediekompetence: Ved at lære folk at analysere og forstå nyheder kritisk kan vi reducere modtageligheden for misinformation.

Politiske og sociale reformer: Hvis en stor del af befolkningen føler sig marginaliseret eller magtesløs, kan konspirationsteorier blomstre. Løsningen kan derfor ligge i at tackle de økonomiske og politiske uligheder, der skaber denne følelse af frustration.

 

En ny forståelse af konspirationstro

Studierne fra University of Staffordshire og University of Birmingham tilbyder en ny og mere nuanceret forståelse af, hvorfor konspirationsteorier opstår. Det handler ikke kun om uvidenhed eller misinformation, men også om følelsen af at være i konkurrence med magtfulde grupper uden mulighed for at vinde.

Ved at anerkende denne psykologiske mekanisme kan samfundet udvikle mere effektive strategier til at modvirke misinformation – ikke bare ved at sprede korrekte oplysninger, men også ved at håndtere de bagvedliggende følelser af social og politisk ulighed.

Så næste gang du møder nogen, der nægter at tro på videnskabelige fakta eller fremfører en konspirationsteori, kan det være værd at overveje: Er det virkelig mangel på information – eller er det en reaktion på en følelse af uretfærdighed?

 

Relaterede artikler:

Elons Musks medie X (Twitter) spreder mest desinformation og skadeligt indhold ifølge EU

Misinformation genereret af kunstig intelligens: 3 færdigheder til at hjælpe dig med at spotte det

En Infodemi truer verden – Hvordan spotter man disinformation på nettet

Misinformation burde anses som en global udfordring på linje med klimakrisen ifølge FN, OECD og WHO

 

Kilder: University of Stafforshire, University og Birmingham, Journal of Social Issues, studyfinds.org, forbes.com.