Folkekirken, som er Danmarks tredjestørste jordbesidder, er i gang med at omdanne noget af sin landbrugsjord til klimaskove som en del af deres grønne omstilling. Et eksempel på dette initiativ er Vallensbæk Kirkeskov, hvor 46.220 træer er blevet plantet på 16 hektar tidligere landbrugsjord. Skoven blev indviet som Danmarks første klimaskov på kirkejord og markerer en ny retning for Folkekirken, der nu aktivt deltager i den grønne omstilling, skriver flere medier.
Flere kirker får støtte fra Klimaskovfonden til at plante træer på deres arealer. Dermed bidrager kirkerne til Danmarks klimaindsats ved at plante skov, der kan opfange drivhusgasser mange år ud i fremtiden. Samtidig kan fremtidens sognebørn få glæde af en ny skov. (Klimaskovfonden)
Klimaskovfonden dækker hovedparten af etableringsomkostningerne for skovene. I Vallensbæk har både kirken og kommunen dog bidraget med ekstra midler, henholdsvis omkring 360.000 kroner og 180.000 kroner.
I Vallensbæk har menighedsrådet valgt at plante en blanding af træsorter, herunder eg, bøg, lind og lærk, med det formål at fremme biodiversiteten og skabe et grønt frirum for lokalsamfundet. Skoven vil desuden være fredet, hvilket betyder, at den ikke må fældes i fremtiden, og sikrer dermed skovens varige bidrag til klimaet. (TV2 Kosmopol)
Folkekirkens engagement i den grønne omstilling understøttes af en nylig undersøgelse af kirkens klimaregnskab, som giver hvert sogn mulighed for at forstå deres klimafodaftryk og tage konkrete skridt mod bæredygtighed. Klimaskovfonden har har givet midler til yderligere 13 kirkeskove i Danmark, som samlet dækker næsten 100 hektar.
Den danske Klimaskovfond har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning, herunder skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, for at reducere CO2-udledninger. Fondens mål er at accelerere naturens metoder til at opfange og lagre drivhusgasser, hvilket understøtter Danmarks klimamål. Derudover skal fonden sikre synergieffekter i sine klimaprojekter, såsom forbedring af biodiversitet, beskyttelse af drikkevand, naturbevarelse, miljøbeskyttelse, fremme af friluftsliv og bevarelse af kulturarv.
I Græse, nær Frederikssund, planlægger menighedsrådet også at omdanne deres 10 hektar landbrugsjord til skov efter høsten. Her vil skoven ikke blot være et grønt område, men også et sted for kirkelige handlinger og aktiviteter, hvor menigheden kan samles på en ny og mere moderne måde. Planerne inkluderer frugtlunde, urørt skov og områder til børn, og skoven skal kunne bruges til udendørs gudstjenester og undervisning.
Dette initiativ understreger Folkekirkens ansvar som stor jordbesidder og deres ønske om at bidrage aktivt til klimaindsatsen. Ved at omlægge landbrugsjord til skov viser Folkekirken, at de ikke kun tænker på den spirituelle dimension, men også på miljøet og samfundets fælles ressourcer.
De kommende år forventes flere kirker at følge dette eksempel, hvilket vil styrke kirkens rolle i den nationale indsats mod klimaforandringer og bidrage til at bevare og fremme biodiversitet og naturoplevelser i lokalsamfundene.
Folkekirken lagde i april sidste hånd på en omfattende undersøgelse af kirkens klimaregnskab.
Herfra kan hver enkelt sogn se, hvordan det påvirker klimaet, og derigennem også få vejledning til, hvordan man bedst kan lave klimatiltag, skriver TV2 Kosmopol.
“Det er den største kortlægning af sin art herhjemme, og resultaterne giver folkekirken, med alle dens bygninger og jorder over hele landet, et stærkt udgangspunkt for at bidrage til at nå de nationale klimamål i 2030.” udtaler By-, land- og kirkeminister, Morten Dahlin.
Relaterede artikler:
En historisk dag for havet og naturen – EU’s naturgenopretningsplan kan ændre landskabet
Vi står måske på tærsklen til en kæmpe omlægning af landbruget der kan redde naturen og havet
Danmarks havbund er død og fiskene væk – handling kan dog endnu redde udviklingen
Vi har hårdt brug for en ny landbrugsrevolution siger Nobelprisvinder og tidligere energiminister
Kilder: TV2 Kosmopol, Folkekirkens Grønne Omstilling, altinget.dk, Klimaskovfonden.
