Finlands og Sveriges nylige optagelse i NATO har banet vejen for et langt mere integreret og målrettet nordisk samarbejde inden for sikkerhed og forsvar. Ifølge en analyse fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) fjerner det den hidtil største barriere for samarbejde på tværs af Norden og skaber nye muligheder for koordinering i både Østersøen og Arktis – men det kræver politisk vilje og pragmatisme, ifølge analysen.
En ny sikkerhedspolitisk virkelighed
Ruslands aggression, herunder invasionen af Ukraine i 2022, har fundamentalt ændret de nordiske landes trusselsbillede. Hvor Finland og Sverige tidligere førte en mere balanceret linje over for Rusland, er der nu enighed på tværs af Norden om nødvendigheden af en fast sikkerhedspolitisk kurs. Danmark har længe haft en mere konfronterende tilgang, og med de ændrede geopolitiske forhold er der nu grobund for øget samarbejde.
DIIS peger i analysen på, at det sikkerhedspolitiske samarbejde i Norden bør tage udgangspunkt i de områder, hvor der er størst interessefællesskab. F.eks. har Danmark, Sverige og Finland klare fællesinteresser i Østersøen, mens Norge og Island naturligt orienterer sig mod Nordatlanten og Arktis.
Genoplivning af gamle idéer
DIIS foreslår, at man genbesøger Thorvald Stoltenbergs berømte 13 anbefalinger fra 2009 om øget nordisk samarbejde. Mange af disse blev aldrig realiseret, bl.a. pga. uenighed om Rusland og forskelle i NATO/EU-tilhørsforhold. Men med dagens mere ensrettede udenrigspolitiske linje er der ny mulighed for at omsætte idéerne til konkret samarbejde.
Et af de svære områder har traditionelt været fælles våbenindkøb. Her har forskelle i nationale prioriteter tidligere sat en stopper for fremskridt. Alligevel fremhæver DIIS, at der siden 2014 – og særligt efter 2022 – er opstået stærkere incitamenter for samarbejde om f.eks. luftforsvar, militær mobilitet og fælles træning. Eksempelvis har Danmark og Norge indgået en bred aftale om samarbejde i Arktis og Nordsøen, og Danmark og Finland har i 2025 styrket deres samarbejde om bl.a. F-35-kapaciteter og maritimt forsvar.
En stærkere fælles stemme i NATO og EU
En vigtig pointe i DIIS-analysen er, at de nordiske lande samlet kan få større gennemslagskraft i internationale organisationer som NATO og EU, hvis de optræder koordineret. Det nordiske pres for at blive samlet under NATO’s JFC Norfolk-kommando – fremfor delt mellem to forskellige NATO-områder – er et godt eksempel på dette.
Dog advarer DIIS også mod at skabe en “nordisk blok” inden for alliancerne, da det kan fremstå ekskluderende og skade sammenhængskraften. Balancen ligger i tæt samarbejde – men uden at isolere sig fra resten af NATO.
Fælles ansvar for Ukraine og global stabilitet
Et centralt aspekt i analysen er behovet for bedre koordinering af den nordiske støtte til Ukraine. Alle nordiske lande er blandt de største bidragydere målt i BNP, men DIIS ser et uudnyttet potentiale i at samordne militærhjælp og støtte til genopbygning af Ukraines forsvarsindustri.
Samtidig peger analysen på, at nordiske styrker i stigende grad vil være bundet til nærområdet – bl.a. i form af NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum – hvilket kan begrænse deltagelse i internationale operationer. Her kan fællesnordiske bidrag i FN- eller EU-regi sikre fortsat engagement i global sikkerhed og stabilisering.
Samarbejde, hvor det giver mening
Analysen fra DIIS anbefaler et pragmatisk og resultatorienteret samarbejde, centreret om fælles interesser og praktisk gennemførlige projekter. Der opfordres til at:
• Genoptage Stoltenberg-anbefalingerne
• Optræde samlet i NATO, EU og FN
• Koordinere støtten til Ukraine bedre
• Bidrage fælles til internationale missioner
De nye sikkerhedspolitiske forudsætninger – herunder NATO-udvidelsen og Ruslands adfærd – giver et unikt momentum, som de nordiske lande bør udnytte til at styrke fællesskabet og øge deres sikkerhed gennem samarbejde, lyder det fra de 3 forskere fra DIIS, der har udarbejdet analysen.
Læs evt. hele analysen fra DIIS her: Nye muligheder for et stærkere nordisk sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde
Analysen lavet af Seniorforsker Mikkel Runge Olesen, Ph.d.-studerende, Petra Mathilde Jørs, og Ph.d.-studerende, Jakob Linnet Schmidt, alle fra UDENRIGSPOLITIK OG DIPLOMATI ved DIIS.
Relaterede artikler:
Fransk atomafskrækkelse for Europa: Hvor effektivt kan det være mod Rusland?
Vesten er allerede i krig med Rusland og en storskala konflikt kan være nært forestående
Trump regerer som en ‘konge’ og følger Putins model. Hvordan kan han stoppes?
”Tyskland er tilbage”: Hvad betyder Tysklands giga-investering for klimaet?
