Vinterbadning er sundere end man umiddelbart forestiller sig, og der er masser af ny forskning der viser, at vinterbadning giver nogle ret utrolige effekter som man kan udnytte ved at hoppe i vandet året rundt.
Tidligere var vinterbaderne mest personer over 40 år, men idag er mange nye udøvere under 30.
Efterhånden er vinterbadning blevet en folkesport med mere end 50.000 registrerede medlemmer og sandsynligvis ligeså mange uden for klubberne, der vælger at springe i vandet – også når det er koldt. Og det er der mange gode grunde til.
Hvis man spørger de enkelte udøvere er svaret ofte, velvære og øget sundhed. Forskningen kan dokumentere det mere præcist, hvad det er der sker med vores krop og psyke, når vi udsættes for det kolde vand. Der er masser af videnskablige artikler om emnet, og der foretages stadig nye forsøg, -ikke mindst i Danmark.
Vidste du for eksempel, at vinterbadere ifølge dokumenteret forskning har:
Bedre generel velfærd: Vinterbadere er generelt mindre stressede, har bedre hukommelse, er mindre trætte og får en bedre søvn. Man ser færre stresshormoner i form af corstisol hos vinterbadere.
Styrket immunforsvar: 40 procent færre halsinfektioner viser et studie. Undersøgelser viser desuden, at vinterbadere har færre sygedage, og at de føler sig sundere.
Adrenalinniveauet stiger og hidkalder de hvide blodlegemer, heriblandt de såkaldte naturlige dræberceller, hvorved kroppen måske bliver bedre til at bekæmpe infektioner. Andre undersøgelser peger på, at vinterbadning måske endda forebygger type 2-diabetes og styrker hjertet på sigt (Overlæge, Bente Klarlund Pedersen)
Forsinket aldringsproces: Undersøgelser med kontrolgrupper har vist, at vinterbadere er bedre til at regulere balancen mellem antioxidanter og oxiderede celler. Oxidering af celler er ifølge ”The Free Radical Theory of Aging” en vigtig faktor for ældningsprocessen, så derfor er det vigtigt med mange antioxidanter til at afbalancere. (sund-forskning.dk)
Hurtigere restitution: Med et iskoldt bad tvinger man mælkesyrer og andre spildprodukter hurtigere ud af kroppen. Det vil sige, at din krop heler bedre og er øm i kortere tid. En omstændighed mange eliteidrætsudøvere også benytter sig af.
Øget lykkefølelse: Når du bader i koldt vand bliver der frigivet en række signalstoffer i hjernen, og du kan ligefrem blive ”høj” af endorfiner. Studier peger desuden på, at vinterbadning bekæmper inflammation i kroppen, og er med til at forbedre evnen til at overkomme andre belastninger, både fysisk og psykisk. Langt de fleste livsstilsygdomme har en inflammatorisk komponent, og det gælder endda også depression. (videnskab.dk)
Mange vinterbadere taler om den rolige og næsten meditative tilstand man kan opnå bagefter.
Gode råd ved vinterbadning
Hvis man har fået lyst til at kaste sig ud i vinterbadning, er årstiden god at starte i. Det er ret ideelt, at vandet er mellem 5 og 10 grader som det er nu. Rent fysiologisk frigives der ikke flere forsvars- og belønningsstoffer i hjernen, selv om vandet er koldere end fem grader. Det er dog ikke en god ide at bade alene, da kuldechokket naturligt nok er størst i starten.
Det er fint at starte med et hurtigt dyk, men den bedste effekt opnås efter ca. 30 sekunder, så det kan man sigte efter, når man har prøvet det et par gange.
Mange synes, at det er en totaloplevelse, at få hovedet under også, men lad være med at gøre det mere end nogle få sekunder, da man ellers let kan få ondt i hovedet.
Forsvars- og belønningsstofferne, der udløses ved mødet med det kolde vand, bliver i blodet i ca. et par timer efter badet.
NB: Har man hjerteproblemer kan det være en god ide at konsultere sin læge først.
(Læge og vinterbader, Tait Mantoni, Berlingske)
Bonusinfo om vinterbadning:
Når du hopper ned i det kolde vand, udløser din krop endorfiner for at tage stikket af kulden. Din krop har nemlig 3 til 10 gange flere nervereceptorer til at føle kulde end til at føle varme. Kroppen er simpelthen bygget til at reagere på kulde som en forsvarsmekanisme, og det træner din endorfinudløsning. Det betyder, at du føler dig lykkeligere og får en højere smertetærskel.
Man får generelt et lavere blodtryk samt en bedre blodcirkulation af at vinterbade, fordi man træner den del af nervesystemet, der kontrollerer trykket og cirkulationen. Disse faktorer hjælper desuden en med at tackle kulden, så man fryser mindre i det hele taget. (kantoni.dk)
De indirekte effekter af vinterbadning er bl.a. sundere hud og hår og endda bedre sexliv. Det er dog knap så godt videnskabeligt dokumenteret, og hænger nok mere sammen de afledte effekter af de andre dokumenterede sundhedsfordele ved vinterbadning.
Forsøg på Righospitalet har dokumenteret, at vinterbadning aktiverer det såkaldte “brune fedt”, der har en betydning i forhold til vægttab. Modsat det hvide fedt, som lagrer energi, så forbrænder det brune fedt energi. For at opnå effekten med at aktivere det brune fedt, kræves der som udgangspunkt i forsøget fra Rigshospitalet, at deltagerne dykker sig 3 gange i ca. 30 sekunder, 3 gange om ugen – gerne suppleret med sauna.
Ved hjælp af en speciel åndedrætsteknik, kan man træne sig op til at være i koldt vand og kolde omgivelser utroligt længe. Det er en teknik, som “The Iceman”, Wim Hof især er kendt for, og som derudover giver en række andre sundhedsmæssige fordele, hvor bl.a. man kan lære at kontrollere immunforsvaret (se relateret artikel nederst på siden).
Se evt. overlæge Bente Klarlund fortælle om fordele ved vinterbadning (video fra TrygFonden)
Relaterede artikler:
Bestiger Mount Everest i shorts og kontrollerer sit immunforsvar: Mød “ismanden” Wim Hof
Vikingernes store indflydelse på Europa og resten af verden op til i dag
Vinterbadning giver sundhed og velvære efter turen i de kolde bølger
Kilder: dr.dk, Berlingske, naturguide.dk, videnskab.dk, fyens.dk, bt.dk, sund-forskning.dk, kantoni.dk, repektforvand.dk, psychologytoday.com.
