Kræftoverlevelsen i Danmark og Storbritannien er steget markant de senere år. En ny rapport fra Cancer Research UK (CRUK), kalder udviklingen for en del af en “gylden tidsalder” inden for kræftbehandling og -forskning.
CRUK’s administrerende direktør Michelle Mitchell udtaler:
“Vi befinder os i en gylden tidsalder for kræftforskning, hvor fremskridt inden for digital teknologi, genomik, datavidenskab og kunstig intelligens åbner helt nye muligheder for både nuværende og kommende generationer.”
Overlevelsen efter kræft i Danmark er også steget markant i løbet af de seneste 15 år, og i dag bliver langt flere patienter enten helt raske eller lever længere med sygdommen end tidligere.
Denne positive udvikling skyldes blandt andet medicinske og teknologiske fremskridt, en styrket og målrettet indsats via flere nationale kræftplaner samt en stor indsats fra sundhedsvæsenets fagpersoner, som har løftet kvaliteten i kræftbehandlingen.
Immunterapi og vacciner: Et gennembrud i kampen mod kræft
Et af de mest opsigtsvækkende gennembrud i den seneste tid kommer fra immunterapien, hvor lægemidlet Pembrolizumab har vist sig at kunne forlænge tiden uden sygdomsudvikling ved hoved-hals-kræft til det dobbelte sammenlignet med eksisterende behandlinger. Ligeledes har en ny behandling af fremskreden brystkræft hjulpet patienter til at leve længere med sygdommen under kontrol.
Samtidig oplever verden det, forskere kalder “kræftvaccinernes år”. Cancer Research UK (CRUK) har analyseret data, der viser, at HPV-vaccinen, udviklet med støtte fra CRUK, har reduceret tilfælde af livmoderhalskræft med op til 90 % blandt kvinder i 20’erne, som blev vaccineret i deres tidlige teenageår.
Et stort svensk studie viser, at HPV-vaccinationen beskytter mod kønsvorter og forstadier til kræft i livmoderhalsen. Desuden reducerer vaccinen risikoen for livmoderhalskræft med hele 88%, hvis piger vaccineres, før de fylder 17 år.
Det baner vejen for nye vacciner. CRUK har sammen med CRIS Cancer Foundation bevilget op til £1,7 millioner til udviklingen af LungVax, verdens første vaccine mod lungekræft, baseret på samme teknologi som Oxford/AstraZenecas COVID-19-vaccine. Der arbejdes også på vacciner mod æggestokkræft og kræftformer relateret til Lynch Syndrom.
“Kræftvacciner er ikke en magisk løsning, men de vil sandsynligvis blive en vigtig brik i kombination med andre behandlinger og screeningsprogrammer,” udtaler CRUK.
Data og AI: Nye våben i forskernes værktøjskasse
Brugen af big data og kunstig intelligens er også ved at ændre landskabet for kræftbehandling. På The Institute of Cancer Research (ICR) i London har forskere analyseret data fra over 9.300 patienter og identificeret 32 kræfttyper, hvor nye behandlingsmål er mulige gennem det såkaldte “syntetisk dødelige” princip.
Dette princip udnytter det faktum, at kræftceller kan overleve mutationer i én genvej, men ikke i to samtidig. Ved at ramme en “backup”-mekanisme, som cellerne bruger til at overleve, kan nye lægemidler slå dem ud uden at skade raske celler.
Dr. Syed Haider fra ICR forklarer:
“Når kræftceller mister et tumorsuppressorgen, øger de aktiviteten i backup-processer styret af andre gener. Vores analyse viser, at dette sker i mange kræfttyper og kan målrettes medicinsk.”
Studiets medforfatter, professor Chris Lord, tilføjer:
“I den nærmeste fremtid kan vores resultater føre til mere præcise måder at designe kræftmedicin på. På længere sigt håber vi at kunne skabe behandlinger til kræftformer, som i dag er svære at behandle.”
Samarbejde og globalt momentum
I Canada samledes i maj 2024 omkring 300 forskere, klinikere og patienter til Terry Fox Research Institute’s 10. årlige videnskabelige møde i Toronto. Her hyldede deltagerne den “gyldne tidsalder” og efterlyste mere samarbejde mellem forskere, læger og fonde.
Marathon of Hope Cancer Centres Network (MOHCCN), en canadisk samarbejdsplatform, accelererer udviklingen og implementeringen af nye teknologier på tværs af landet. Målet er, at alle patienter – uanset hvor de bor – skal få den rette behandling på det rette tidspunkt.
Håb og forpligtelse
Vi står i dag midt i en revolution inden for kræftforskning og -behandling. Fremskridt inden for immunterapi, vacciner, big data, AI og genomik baner vejen for mere skræddersyede og effektive behandlingsformer.
Men selv i denne gyldne tidsalder kræver det fortsat politiske prioriteringer, forskningsmidler og samarbejde for at sikre, at de teknologiske gennembrud kommer alle patienter til gode.
“Vi kan ikke lade stigende omkostninger bremse vores ambitioner. Vi må fortsætte med at støtte forskningen og sikre flere gennembrud – som dem vi har set i år,” lyder det afslutningsvis fra CRUK.
Den danske regering lancerede i maj en ny kræftplan, som indeholder 36 initiativer, der skal forbedre kræftbehandlingen og patienternes livskvalitet. Planen fokuserer på tidlig opsporing, bedre behandling, og støtte efter kræftbehandling, samt forebyggelse.
Relaterede artikler:
Glem botox: Disse 6 fødevarer kan reducere din biologiske alder med flere år ifølge ny forskning
Din gribestyrke er den oversete sundhedsmarkør der kan forudsige din levealder mest præcist
Der er et kritisk vindue for at forebygge aldring af hjernen viser ny forskning
Ensomme ældre lever faktisk længere viser stor og overraskende undersøgelse
Målrettet motion kan vende 20 års aldring af hjertet viser banebrydende forskning
Fredens illusioner i Ukraine: Hvorfor Kyiv nægter at bøje sig og Europa er i fare for russisk angreb
Bornholm i frontlinjen for Europas grønne energirevolution med banebrydende energilagringsprojekt
Dæmning mellem Skagen og Göteborg: Ekspertgruppe foreslår ny løsning på havstigninger
Vil kunstig intelligens overtage dit job? Svaret kan afhænge af disse 4 faktorer
Kilder: Statens Serum Institut, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Cancer Research UK, Positive News, Express, Terry Fox Research Institute, Kræftens Bekæmpelse.
