Er du træt af moderne juletravlhed, stress over julegaver og det evige kapløb om at finde den perfekte andesteg og alt muligt andet, der skal ramme helt rigtigt den 24. december? Måske er det på tide at hente inspiration fra vores forfædre – vikingerne – og fejre jul som i rigtigt gamle dage. Lad os tage et kig på, hvordan man kan genskabe en ægte vikingejul til langt ind i januar, fyldt med mad, øl, fester og frugtbarhed.
Julens rødder: Fra Jól til jul
Julen – har vi lært – er en kristen fest, men jul har i virkeligheden ikke ret meget med kristendom at gøre. Det at holde fester om vinteren startede længe før Danmark blev kristent. Dengang kaldtes fejringerne for Jól.
Trods århundreders ihærdige forsøg på at få festerne omdøbt til Krist-messe (Christmas), kalder vi stadig vinterens festligheder for jul i Norden. Ingen aner i virkeligheden hvornår, eller for den sags skyld, hvor Jesus af Nazareth blev født. Ingen fejrede hans fødselsdag i de første par hundrede år. Den dato blev først besluttet i år 300 af nogle præster på et kirke-møde. (dr.dk)
Jul – eller Jól, som vikingerne kaldte det – var ikke blot én fest, men en periode, hvor vinterens mørke blev fejret og lysten til lysere tider styrket. Fejringen begyndte ved vintersolhverv den 21. december og kunne vare helt indtil slutningen af januar. Ordet Jól betyder i oprindeligt ”festerne”. I juletiden var der ikke kun én fejring den 24. december men flere, hvor vikingerne samledes og holdt gilde eller blót. Nogle mener, at jul har forbindelse til ordet hjul, og dermed hentyder til årets gang.
For vikingerne var det en tid til at samles, spise, drikke og ofre til guderne for fred og frugtbarhed i det kommende år. Lyder det bekendt? Ja, selv vores moderne jul trækker tråde tilbage til denne hedenske fest.
Vikingernes julebord: Mad og øl i stride strømme var påbudt ved lov
Hvis du vil holde jul som vikingerne, skal der ikke spares på mad og drikke. Svinekød spillede en central rolle, da grisen blev set som et symbol på frugtbarhed. Flæskestegen på dit julebord har altså dybe rødder i vikingetiden. Derudover spiste man grød, julebrød sødet med honning og hvedemel, og der blev drukket rigeligt med juleøl – helst brygget med ekstra humle og honning. Gulatingsloven fra 1000-tallet påbød faktisk, at hver gård skulle brygge øl til jul, og mangel på øl kunne resultere i en klækkelig bøde.
Skål for år og fred og erotiske lege
Drikofferet – det at skåle for året og freden – var en fast del af vikingernes jól. Ifølge Håkon den Godes saga bar høvdingen fyldte ølhorn rundt om ildstedet ved julegildet. Man skålede først til Odin for sejr, så til Njord og Frej for år og fred. Så hvis du skåler med vennerne juleaften, kan du passende bruge det gamle udtryk: “Til år og fred!” der blev brugt i forbindelse med offer og rituel drik, og markerer et ønske om frugtbarhed og velstand i tiden, der kommer.
Vikingerne elskede også erotiske lege i julen. Da Frej var gud for frugtbarhed, drejede flere vikingelege sig muligvis om erotiske udskejelser. Desværre kender forskerne ikke ret meget til dem, men fantasien sætter som bekendt ingen grænser.
Gaver og sværgede løfter
Selv julegaverne har deres rødder i vikingetiden. I Hervør og Heidriks saga hører vi om stormænd, der gav gaver omkring årsskiftet. Vikingerne brugte også jólen til at afgive løfter for det kommende år – ofte foran en hellig galt, der blev bragt ind i salen under festen. Hvis du vil tage traditionen op, kan du afgive dit nytårsløfte foran flæskestegen eller juletræet. Det er nok mindre dramatisk, men stadig i vikingernes ånd.
Nissen: Fra gårdbo til julemagi
Nisserne, som vi kender dem i dag, stammer også fra vikingernes tid. Dengang blev de kaldt gårdboer og hjalp til på gården – mod betaling i form af grød med en stor smørklat. Men pas på! Hvis gårdboen ikke blev behandlet ordentligt, kunne han gøre livet surt for familien. En grød til nissen juleaften er altså en tradition, du ikke bør springe over, hvis du vil være på den sikre side.
Ofringer og lidt blod
Selvom vi i dag har droppet ofringerne, var de centrale for vikingerne. Dyr som grise og okser blev ofret til guderne, og deres hoveder blev sat på stager. Noget af kødet blev delt mellem de fattige og guderne, mens resten blev spist under julegildet. Denne praksis var både religiøs og social, og heldigvis kan vi i dag nøjes med flæskestegen uden at skulle bekymre os om gudernes dom – næsten da.
Fra midvinter til juletræ
Selvom kristendommen gradvist overtog fejringen af jól og gjorde den til jul, for at få styr på de livsnydende og til tider balstyriske vikinger, beholdt man mange af de gamle traditioner. Festen blev flyttet til den 24. december, men mad, drikke og lysene, der symboliserer solens tilbagekomst, forblev en del af fejringen. Selv ordet ”jul” overlevede, hvilket viser, at vikingerne har en vedholdende indflydelse på vores nutidige traditioner.
Behold júlehumøret til langt ind i januar og gør årets første måned til en fest
Hvis du vil holde jul som vikingerne, handler det om at fejre fællesskabet, spise og drikke godt og lade mørkets tid blive til en fest. Så inviter vennerne til flere julegilder, skål for år og fred, og husk en grød til nissen. Med lidt held varer júlehumøret helt til lyset vender tilbage. Det er sandsynligvis noget sundere mentalt, og vil garanteret gøre januar til en noget mere attraktiv og frugtbar måned for os nordboere.
Relaterede artikler:
De fleste vikinger var danske – og anden vigtig vikingeviden
Da danske stammer bankede de romerske legioner og kunne indtage Rom
Hvad spiste og drak vikingerne i virkeligheden: En ernæringsmæssig rejse tilbage i tiden
Kilder: Vikingeskibsmuseet, dr.dk, historienet.dk, videnskab.dk.
