Forskellige typer af periodevis faste kan have ganske betydelige sundhedsfordele, som for eksempel stærkere fysik, og bedre hjerte -og hjernehelbred.
En nyligt udgivet medicinsk rapport fra det velrenommerede John Hopkins Universitetet i USA argumenterer for, at dokumentationen omkring de gavnlige effekter ved faste, efterhånden er så omfattende, at viden om periodevis faste burde være en fast del af lægestudiet.
I uddrag fra forskningsrapporten lyder det blandt andet, at:
-Man kan opnå lavere blodtryk og hvilepuls ved hjælp af perioder med faste.
-Tab af fedt samtidig med, at man bevarer sin muskelmasse.
-Færre vævsskader, forøget livslængde og mindre sandsynlighed for kræft.
-Bedre hjernesundhed
Derudover er der også en mindre undersøgelse der viser, at mænd kan opnå en markant stigning af det naturlige væksthormon.
Der findes efterhånden en lang række videnskabelige forsøg der underbygger, at faste i perioder er en vej til et stærkere mentalt og fysisk helbred.
Forskningsresutaterne kan bl.a. læses i en nyligt udkommet artikel i The New England Journal of Medicine.
En af professorene bag forskningsrapporten, Mark Mattson udtaler at:
”Periodevis faste falder generelt i to kategorier: daglig tidsbegrænset spisning, som indsnævrer spisetiderne til 6-8 timer om dagen, og såkaldt 5: 2 periodevis faste, hvor folk begrænser sig til et moderat stort måltid to dage hver uge.
En række dyreforsøg og undersøgelser med mennesker har vist, at det at skifte mellem mellem perioder med faste og spisning understøtter cellesundhed, sandsynligvis ved at udløse en ældgammel tilpasning til perioder med fødevareknaphed, der kaldes ”metabolic switch” eller metabolisk skifte. Et sådant skifte sker, når celler bruger deres lagre med hurtigt tilgængeligt sukkerbaseret brændstof og begynder at omdanne fedt til energi i en langsommere metabolisk proces.
Evolutionært set er det indlysende, at vores forfædre ikke fik 3 måltider om dagen.
Professor Mattson udtaler, at undersøgelser har vist, at dette metaboliske skift forbedrer blodsukkerreguleringen, øger modstanden mod stress og undertrykker betændelse i forskellige perioder. Fordi de fleste spiser tre måltider plus snacks hver dag oplever de ikke skiftet, og de fordele det giver.
I forskningsartiklen bemærker Mattson, at fire undersøgelser hos både dyr og mennesker, viste at periodevis faste også nedsatte blodtryk, blodlipidniveauer og hvilepuls.
Nylige studier antyder desuden, at periodevis faste også kan være til gavn for hjernens sundhed. En klinisk multicenterundersøgelse fra University of Toronto i april sidste år fandt, at 220 sunde, ikke-overvægtige voksne, viste tegn på forbedret hukommelse i en mængde kognitive tests.
Selvom der er behov for langt mere forskning for at bevise eventuelle effekter af periodevis faste på læring og hukommelse, er det ifølge flere forskningsresultater sandsynligt, at faste kan være med til at afværge neurodegeneration og demens.
”Vi er ved et overgangspunkt, hvor vi snart kunne overveje at tilføje information om periodisk faste til læseplanen for læger, sammen med en standardrådgivning om sunde diæter og motion,” udtaler professor Mattson.
Mattson anerkender, at forskere “ikke fuldt ud forstår de specifikke mekanismer ved metabolisk skifte, og at nogle mennesker ikke er i stand til, eller uvillige til at holde sig til en faste”. Men han argumenterer for, at med vejledning og lidt tålmodighed kan de fleste mennesker indarbejde dem i deres liv. Det tager nogen tid for kroppen at tilpasse sig til periodisk faste, og at komme ud over den sultfølelse og irritabilitet, der er i starten. ”Patienter skal informeres om, at det er almindeligt, at man føler sig sulten og irritabel, og at det normalt går over efter to uger til en måned, efterhånden som kroppen og hjernen har vænnet sig til den nye vane,” siger Mattson.
For at håndtere denne hindring foreslår Mattson, at læger rådgiver patienter om gradvist at øge varigheden og hyppigheden af fasteperioderne i løbet af flere måneder, i stedet for ”en kold tyrker”. Som med alle livsstilsændringer, er det vigtigt for læger at kende videnskaben, så de kan kommunikere potentielle fordele, skader og udfordringer og tilbyde støtte, udtaler Mattson.
Vigtig viden omkring faste
Hvis man beslutter sig for at faste, så skal man sørge for at få drikkelse nok og fylde sin kost med nærende fødevarer på de dage, hvor man spiser, så man optimerer de potentielle sundhedsmæssige fordele ved fasten.
Ved længere faste er det vigtigt at undgå intens fysisk aktivitet og få masser af hvile.
Det er desuden vigtigt ikke at overdrive fasten, da det kan ødelægge vores naturlige fornemmelse for sult og mæthed. Man bør holde sig fra at faste i længere perioder, for så begynder kroppen at tære på vigtige proteinstoffer fra muskler og andre væv.
Mange der oplever de positive effekter af periodevis faste kommer på et tidpunkt til at overgøre tingene. Det er en stor misforståelse og ofte begået fejltagelse, at tro at jo mere desto bedre. Tværtimod vil man ved overdreven faste få nærmest de modsatte effekter.
Selvom periodevis og kontrolleret faste kan have en lang række betydelige sundhedsmæssige fordele, er der ikke evidens for, at det giver varige vægttab.
Hensigten og fordelene ved faste opnås bedst, når man kan indarbejde det naturligt i sit liv, og det ikke begrænser en i ens øvrige udfoldelse og sociale omgang. Hvis man kaster sig ud i at faste, så husk at faste efter dit liv og gør det til et fleksibelt værktøj til bedre velbefindende og helbred.
Ovenstående er primært uddrag fra videnskabelige artikler og pressemeddelser.
Kilder:
Intermittent Fasting: Live ‘Fast,’ Live longer? (John Hopkins Medicine Newsroom)
Effects of Intermittent Fasting on Health, Aging, and Disease ( The New England Journal of Medicine)
Augmented growth hormone (GH) secretory burst frequency and amplitude mediate enhanced GH secretion during a two-day fast in normal men. (US National Library of Medicine)
Fasting boosts stem cells’ regenerative capacity, MIT News
Relaterede artikler:
Lev længere og få det bedre: 10 tips til et godt liv
Ifølge bl.a. lægen Bertil Marklund skyldes vores folkesygdomme en og samme ting: Inflammation.
Heldigvis kan vi modvirke det med livsstils ændringer, der ovenikøbet gør os mere lykkelige og tilfredse …
Tænk træning om: Se hvor lidt videnskaben viser du behøver at træne og hvorfor
Drop alle forestillinger om at piske rundt på landeveje og i motionscenter i flere timer om ugen. Ifølge ny forskning er det overhovedet ikke nødvendigt, og måske ligefrem nytteløst for …
Ny højprofileret Netflix-dokumentar vil ændre dine kostvaner og booste dit helbred
Dokumentaren, The Game Changers, der i øjeblikket kan ses på Netflix, er en semi-videnskabelig tour de force, hvor de færreste efterfølgende ikke vil overveje …
Den ultimative guide til vinterbadning og hvorfor alle burde gøre det nu
Vinterbadning er sundere end man umiddelbart forestiller sig, og der er masser af ny forskning, der forklarer de ret utrolige effekter man kan få af at hoppe i vandet året rundt …
