Kilde: Frontiers Science News
Efter 10 års bestræbelser har forskere med succes hjulpet en ødelagt undervandsskov i Middelhavet med at vokse sig lige så rig og stærk som undervandsskove, der aldrig er blevet forstyrret. Udviklingen giver håb for andre havregioner i rundt om i verden, der er beskadigede af klimaændringer og menneskelig påvirkning.
Menneskelig aktivitet har nedbrudt økosystemer og skadet biodiversiteten rundt omkring i verden, men genopretningen af økosystemet giver ifølge forskerne håb for fremtiden.
“Makroalge-skove (tangskove) findes langs over en tredjedel af verdens kystlinjer og udgør fundamentet for hele økosystemer,” udtaler Dr. Emma Cebrian fra Centre d’Estudis Avançats de Blanes, der er medforsker på studiet, offentliggjort i Frontiers in Marine Science.
Makroalger er det vi i daglig tale kalder tang, og det har en enorm betydning, ikke bare for verdens undervands økosystemer, men tangskove optager også store mængder CO2 fra atmosfæren.
“I 2011 blev der gennemført en genopretningsaktion i Maó-bugten ved Menorca, hvor en makroalgeart (tangart) blev genindført på det område, hvor den plejede at trives. Efter 10 år fandt vi ud af, at de tilknyttede arter vendte tilbage til levestedet, og med dem de økosystemfunktioner, de leverer.”
Forskningen belyser betydningen af tangskove
Holdet af forskere undersøgte fem lokaliteter af Gongolaria barbata, en af de arter, der er vital for opretholdelsen af tangskovene, for at forstå, hvordan genopretning af disse arter kan bidrage til at genoplive økosystemet.
“Blandt alle tangplanter giver baldakin dannende makroalger struktur til økosystemet, på samme måde som træer i en skov på landjorden,” udtaler Cristina Galobart, der hovedforsker på studiet. “De påvirker det lokale miljø ved f.eks. at ændre lyset og vandstrømmen. Disse ændringer i miljøet skaber økologiske nicheområder, som andre arter kan drage fordel af.”
Holdet undersøgte en aktivt genoprettet lokalitet, hvor genopretningsindsatsen havde stået på i 10 år, en nærliggende lokalitet, hvor genoprettede makroalger var spredt ud over grænserne for det oprindelige genoprettelsesområde, en nabolokalitet, der ikke var blevet genoprettet, samt to reference-lokaliteter, der ikke var blevet forstyrret. De indsamlede prøver fra hver af disse lokaliteter til identifikation og analyse, hvorefter de tørrede og vejede prøverne for at måle forekomsten af hver art.
Stærk vækst
De fandt ud af, at den genoprettede lokalitet bestod af en større mangfoldighed af arter end den urørte lokalitet og området, hvor genopretningsindsatsen havde spredt sig til. Den genoprettede lokalitet var endda mere funktionelt rig end en af reference-skovene, selvom den ikke bestod af præcis de arter, som forskerne havde forventet.
Arterne der udgør genoprettede økosystemer, kan være anderledes end de oprindelige arter, men stadig udfylde den samme niche i forhold til at understøtte den lokale biodiversitet. Den genoprettede lokalitet havde større strukturel kompleksitet og arter med længere levetid, hvilket er et afgørende tegn på langsigtet genopretning, der øger undervands skovens potentiale for at give ly for andre organismer. Den ekstra diversitet giver også potentielle fordele for fremtiden: en mere mangfoldig tangskov kan bedre håndtere miljømæssige udfordringer.
“Vi har vist, at en enkelt genopretningsaktion, sammen med fjernelse af årsagen til nedbrydningen, kan føre til genopretningen af ikke kun en enkelt art, men også de tilknyttede økosystemfunktioner,” udtaler Cebrian. ”
Ovenstående bygger primært på uddrag af artikel fra Frontiers Science News: Underwater forest’s recovery offers hope for marine restoration across the globe.
Relaterede artikler:
Havets tangskove absorberer lige så meget CO2 som Amazonas og kan måske brødføde verden
Danmarks havbund er død og fiskene væk – handling kan dog endnu redde udviklingen
Historisk aftale om at beskytte havene også uden for de nationale grænser
Vidunderplante opsuger CO2 35 gange bedre end træer og plantes nu i millionvis – under vandet
